Slut med lastbilkørsel igennem landsbyidyl

Efter mange års problemer i landsbyen Boes, bliver der nu indført totalforbud mod at køre igennem byen i lastbil

27. november 2020, 08.39

Lastbiler, der kører vejkanten og det, der er værre, har i mange år været et stort problem i landsbyen Boes. Nu bliver det helt forbudt at køre igennem byen med køretøjer, som er over 12 meter lange.

BOES I løbet af kort tid vil eksisterende skilte om, at arbejdskørsel med lastbiler igennem Boes er tilladt trods et generelt forbud, blive erstattet af skilte, som helt forbyder kørsel i over 12 meter lange køretøjer på den smalle, kringlede Emborgvej, der løber igennem byen.

Det sker efter mange års problemer med tung trafik i den idylliske landsby med de mange bevaringsværdige bindingsværkshuse i byen, der ligger på strækningen imellem Ry og Alken. På den smalle vej, som ikke er blevet ændret nævneværdigt, siden man kørte med hestevogn igennem landsbyen, har især én beboer siden starten af nullerne haft store problemer lastbiler, der påkørte hendes hus og stenbed, og måtte bakke op i hendes forhave for at komme rundt i svinget. Midtjyllands Avis skrev helt tilbage i 2007 om landsbyboeren Jytte Bradleys problemer, og nu har Skanderborg Kommune altså 13 år senere besluttet, at det skal være helt slut med at køre i lastbil igennem byen. At forbuddet kommer nu, skyldes ifølge leder af Vej & Trafik i Skanderborg Kommune, Jens Peter Sørensen, et politisk ønske.

Læs også
Plaget boligejer: Den bedste julegave, jeg kunne få
+Abonnement

Politisk ønske bag beslutning...