
Peter Øvig skriver bog om sin mor: Hans største frygt var at blive sindssyg som sin mor - og det blev han
Da Peter Øvigs mor døde for tre år siden, besluttede den erfarne dokumentarist sig for at undersøge, hvorfor hun endte som en depressiv, nederdrægtig og selvoptaget kvinde, der gjorde skade på sine nærmeste. Undervejs fik han dog selv besøg af det, han kalder depressionens dæmon, og det fik afgørende betydning
Udgivet:05. maj 2019, 09.00
Læsetid:11 minutter
Der var ingen tårer eller tyngende sorg, den dag Peter Øvigs mor døde. Tværtimod. Få timer efter at Ellen Knudsen døde på et plejehjem i Aarhus, sprang hendes søn rundt på et nærliggende hotel og råbte nærmest i en rus: »Monstret er dødt! Monstret er dødt!«. Let om hjertet, lettet i det hele taget og lykkeligt befriet for et helt livs byrde.
Når Peter Øvig den dag i november i 2016 kunne juble over sin mors død, var det ikke, fordi hun havde udsat ham for misrøgt eller vold. Hendes ødelæggende adfærd havde en anden karakter og bundede i en både psykisk og fysisk smerte, som hun stædigt og insisterende placerede ansvaret for hos sine allernærmeste.
Nu var hun væk. Hun var død. Og det var slut med de opslidende opringninger, hvor hun klagende og anklagende bad sin søn om at redde hende fra al den smerte, verden bød hende.
Men Peter Øvig jublede også af en anden grund. For den dag på plejehjemmet mødte han en klog og bramfri sygeplejerske, der havde passet hans mor.
- Mange venner og bekendte har gennem årene haft svært ved at forstå, hvordan man kunne have det så besværligt med en gammel dame, men denne sygeplejerske kendte hende og bekræftede, hvor ubehagelig hun kunne være. Jeg havde aldrig tidligere talt om det element af dæmoni eller ondskabsfuldhed, jeg havde oplevet. Det er så tabubelagt at tale om den slags i forbindelse med sin egen mor. Derfor var det en enorm befrielse at mærke, at jeg ikke var alene med min oplevelse, fortæller Peter Øvig, der samme dag besluttede sig for at skrive en bog om moren og om det at være barn af en psykisk syg mor.
Den udkommer nu under titlen »Min mor var besat«, men det er en bog, der indeholder en fortælling helt anderledes end forventet.
En indædt kamp mod mørket...
Vil du have fuld adgang til alle artikler på midtjyllandsavis.dk?
Første måned for 19 kr.
Herefter 99 kr. pr. måned
KOM I GANG NUOG LÆS ARTIKLER OM 2 MIN.
Tilbuddet gælder kun nye kunder og abonnementet fortsætter til normalpris. Nem opsigelse. Har du benyttet dig af tilbuddet inden for de seneste seks måneder? Se din pris her
Ønsker du kun at læse denne artikel? Køb dagsadgang her
Er du interesseret i e-avisen eller avisen leveret i din postkasse? Klik her
Allerede abonnent? Log ind