Silkeborg-formand: For andre er curling lidt fjollet

Søren Skau mødte curling, da hans søn skulle finde en sport, der ikke handlede om en bold - nu er han med til at arrangere VM for kvinder

16. marts 2019, 11.00

Formand for Silkeborg Curling Club, Søren Skau tager det afslappet, at andre synes, at curling er lidt fjollet, for 85 millioner seere verden over har samme interesse som ham. Foto: Jakob Stigsen Andersen

SILKEBORG De er vant til det, de 30 medlemmer af Silkeborg Curling Club. At der bliver grinet af deres sport.

I Danmark er der under 1000 aktive curlingspillere, og langt de fleste danskere kommer kun i kontakt med sporten, hvis de med arbejdespladsens personaleklub eller på en polterarbend kommer i skøjtehallen til Curl and Fun.

Formand for Silkeborg Curling Club, Søren Skau fortæller, at det første spørgsmål til den slags events altid er: Skal man sige »weeee...« for at spille?

- Den lyd, Helena Blach Lavrsen introducerede for mange år siden, da curling-kvinderne blev kendt, hænger ved i folks bevidsthed, men man behøver altså ikke at sige »weee...«. Man kan selv vælge den lyd, der passer til ens temperament, siger han og forklarer, at alle hold har en »lyd«. Det er ganske enkelt nødvendigt.

Helena Blach Lavrsen var på landsholdet, da de danske curlingkvinder vandt sølv ved OL 1998

Skingre kvinder...