Midtjyske Meninger: I en krigerisk tid

15. januar 2020, 12.56

Foto: Martin Ballund

MJA er en god avis, og jeg mener det. En af mine gode bekendte, der før i tiden så på mig med et sigende blik, når jeg foreslog ham at holde avisen, holder den nu, og han holder også øje med postkassen. Den lille fortælling er måske også et slags sikkerhedsnet for mig selv til at komme af med nogle overvejelser, som har presset sig på. Det handler om MJA kontra JP Aarhus og en hel del mere. Lad os tage et par eksempler fra aviserne som illustration af, hvad jeg mener.

For nogle dage siden var der et lille stykke i MJA fra en af avisens journalister om, at den var det eneste dagblad, der dækkede det midtjyske. Det er en sandhed med modifikationer. Vi, der holder JP, får også JP Aarhus med rigtig gode analyser om forholdene i Silkeborg, og det med en armslængde afstand til dem, der har magten i Silkeborg.

Et eksempel i MJA på en anderledes tilpasningsvilje over for byggematadorer var, da chefredaktøren i en leder skrev, at det første René Birch tænkte på, når han vågnede om morgenen, var Silkeborgs ve og vel. Det blev senere fulgt op af et længere stykke i avisen om samme mand. Her blev tegnet et meget positiv billede med flittig brug af forskellige sproglige teknikker med højt indhold af sentimentale henvisninger. Selv Døden fik en rolle. Fedt!

Forleden havde JP Aarhus et længere interview med René Birch, hvor de sammen kørte rundt i Silkeborg for at se på hans byggerier og tale om hans holdninger til de kritikpunkter, der ofte bliver fremført.

Det viste en mand blottet for enhver respekt for andet end egne økonomiske interesser. Han var komplet ligeglad med »kasketter« og hvad andre mente. De var bare misundelige på ham. Alt fremført i et dybt uciviliseret og groft sprog, som jeg ikke skal gengive her. Det var i sandhed en antifortælling til den MJA leverede.

Et andet eksempel på ægte skarp journalistik er de vedholdende forsøg fra JP på at få et svar vedrørende en telefonsamtale mellem borgmesteren og René Birch omkring en dispensation ved Oslovej. Ingen af dem kunne huske, hvem der ringede den anden op. Man holder vel tæt mellem venner?

Debatten i MJA i forbindelse med nybyggerierne er glædeligvis blevet beriget med flere indlæg fra læsere med en betydelig større fornemmelse for byen, og med en større kulturel kapital og formuleringsevne, end man normalt ser i avisen.

At lede byens udvikling til at blive en endnu bedre by at leve sit liv meningsfyldt i sammen med andre, er en opgave, der kræver mere end at kunne tælle til et sognerådsflertal i byrådet.