Hvad har Mark Koldbro betydet for byen?

12. september 2019, 09.00

Torben Bæk-Sørensen, formand for Blicheregnens Lokalråd: Købmandsbutikken er utrolig vigtigt at have her. Det er jo efterhånden den eneste butik i byen, bortset fra vores pizzaria. Mark har formået at tiltrække kunder fra et stort område. Kunderne kommer jo langvejs fra for at gøre en god handel i form af de mange gode tilbud. Han har også taget initiativ til at lave arrangementer på fordelagtige vilkår. Så på den måde har han understøttet det sociale liv i Thorning. Jeg kender ikke den nye købmand, men jeg kan kun håbe på, at han kører videre i samme spor som Mark. Foto: Martin Ballund