En naturlig del af fællesskabet

For Asger Mogensen, der fylder 80 år fredag 31. maj, er det vigtigt at engagere sig i det frivillige og sociale liv i Linå, hvor han har boet med hustruen Kirsten i mere end 50 år

31. maj 2019, 11.53

Her i værkstedet ved boligen på Linåtoften har Asger Mogensen indrettet sit værksted med værktøj og maskiner samlet gennem mange år. Han er ikke bange for at låne noget af det ud, hvis nogen spørger, og han reparerer gerne en gammel stol eller et bord, der trænger til at blive skruet sammen eller har behov for et nyt ben. Men nok allervigtigst for Asger er, at værkstedet er et socialt samlingssted i Linå, hvor mange i byen gerne kigger forbi for en sludder og måske en tår øl.

PORTRÆT For Asger Mogensen udspiller en god del af det sociale liv sig i hans værksted i Linå. Det ligger i forbindelse med hans og hustruen Kirstens smukke bolig på Linåtoften i Linå. Men med egen indgang, så det er nemt lige at banke på for at høre, om Asger skulle være derinde. Og det er han som regel, og han tager gerne imod landsbyens borgere. Enten så han kan se på en gammel stol, de gerne vil have limet sammen. Men mindst lige så ofte for det hyggelige samvær og en sludder over en øl.

Som regel er det byens mænd, der mødes her hos Asger.

- Men det kan da godt ske, at der sniger sig en dame med, som han siger.

Hvervet til vandværket...