Ry

Plads til aktivitet og hjemlig hygge: Kom med på en visuel rundtur i det nye plejecenter - Fællesskabets Hus

Fælleskøkkener med hyggebelysning, gulvtæpper på gangene og centrale gårdhaver er noget af det, som venter beboerne i Rys nyopførte plejecenter. Foruden en stor fællesskabsdel med café, sundhedsklinik og aktivitetsrum. Klik dig gennem galleriet og få en visuel rundtur i byggeriet, mens håndværkerne lægger sidste hånd på indretningen eller læs mere i teksten herunder

28. november 2019, 12.54
1 af 22 Distriktsleder i Ældreplejen, Birte M. Andersen, og projektleder Trine Mogensen byder velkommen i en af de to centrale gårdhaver, som inviterer til ophold og forskellige aktiviteter. På sigt er der mulighed for at etablere køkkenhave eller sansehave, men i første omgang er der plantet grønne planter, så der er noget se på. Flagstang og juletræ er der også blevet plads til. Boliger og fælleskøkken ligger rundt om gårdhaven, og der er udsigt til planter og dagslys gennem store vinduer.

RY Birte M. Andersen trykker på en knap på væggen og dæmpet hyggebelysning sænker sig over køkkenet.

Her er farver på væggene og i det hele taget en hjemlig stemning i det fuldt udstyrede køkken og opholdsrum. Netop tryghed og hjemlig hygge er nogle af nøgleordene i byggeriet, fortæller distriktled...