Hun kan da ikke bare sådan holde

Bente Hansen har 25 års jubilæum på Midtjyllands Avis 1. juni - og så har hun meddelt, at hun agter at gå på efterløn senere på sommeren

1. juni 2019, 13.26

Når Bente Hansen går på efterløn fra 1. september bliver der meget bedre tid til hendes mange interesser. Blandt andet at rejse sammen med ægtemanden Flemming. De glæder sig nu til en helt særlig tur til Tanzania, som Bentes storebror, Bo, arrangerer. Han har tidligere arbejdet 10 år som ulandsfrivillig og er medstifter af foreningen Lake Natron Maasai Support - et vandprojekt i landet, som Bente og Flemming har været med til at støtte, og som de nu gerne vil ned og se til. - Og så skal jeg ellers til at lære spansk. Det har jeg altid sagt, at jeg ville, når jeg stoppede med at arbejde. Så nu skal det være, siger Bente, der netop er meget glad for at rejse i de spansktalende lande. Foto: Martin Ballund

PORTRÆT På Midtjyllands Avis har vi i efterhånden et godt stykke tid vidst, at vores kollega i annonceafdelingen, Bente Hansen, nærmede sig sit 25 års jubilæum. Nå ja, sådan er det - det er vel bare de første 25 år af mange flere, tænkte og troede vi. Så det var noget af en bombe, hun lod sprænge, da hun pludselig og ganske uventet meddelte, at hun havde besluttet at gå på efterløn her til sommer, hvor hun fylder 63 år.

Men sådan en som Bente, hun kan da ikke bare sådan holde. Hun har jo ligesom altid været der. En kollega, alle følte de kunne gå til, hvis der var en eller anden opgave, der skulle løses.

Hvilken hun da også blev belønnet for, da hun tidligere på året modtog kollegernes Trivselspris - netop for sin altid imødekommende og hjælpsomme måde at fremstå på.

En pris, Bente da også blev meget glad, stolt og overvældet over at modtage, for det betyder meget for hende, at andre synes, hun gør et godt stykke arbejde.

Den mindst tilbageholdende...