Mindeord: Viggo var altid meget arbejdsom

Viggo Kristiansen, Kragelund, er død, 90 år. Sammen med hustruen Tove, drev han landbrug i Frederiksdal, og senere arbejdede han blandt andet ved Egetæpper. Gennem hele sig liv var han aldrig bange for at arbejde

Udgivet:28. maj 2022, 08.00

Læsetid:9 minutter

Sammen med hustruen Tove flyttede Viggo Kristiansen i 1998 til Kragelund. Det sidste år fik han på Vesterled Plejecenter i Herning.

MINDEORD: Ejnar Kristiansen har skrevet mindeord om sin far, Viggo Kristiansen, Kragelund:

Viggo Kristiansen blev født den 10. marts 1932 i Opsund, to kilometer fra Videbæk mod Ringkøbing.

I vinteren 1947-1948 gik far på Brejninggård efterskole. Der var to af eleverne, som skulle passe køerne om morgen. De skulle op kl. 5-6.00 og malke, fodre og muge. Da far blev spurgt, om han kunne overtage jobbet, sagde far, at det kunne han nemt passe alene. Der var fem køer og en malkemaskine, og mens han malkede, kunne han fodre og muge ud samtidig, passe grisene og en sort hest. Så allerede der ville far arbejde.

1. november 1955 til 30. marts 1956 var far på Hammerum Landbrugsskole. Sådan et forløb varede fem måneder, og efterfølgende tog han et kursus som kontrolassistent til køer og svinekontrol. Det medførte, at Landbrugsskolens viceforstander Toftdal spurgte, om han kunne tænke sig at blive ansat som kontrolassistent i Hammerum, for så ville han indstille ham til bestyrelsen i kontrolforeningen. Far fik jobbet og var kontrolassistent frem til 30. oktober 1957.

Viggo mødte Tove

Evald Husted (tidligere købmand i Ringkøbing) og far mødte hinanden helt tilbage i 1945, da de gik til præst sammen i Brejning Kirke. Evald blev senere gift med Jytte, som er mors kusine. Evald syntes, at de skulle have en aften sammen i Holstebro, hvor der var »Holstebro hallen høster«. Det var den 31. juli 1957.

Mor, født Tove Klemmensen, var dengang sygeplejeelev i Holstebro, og sammen med sin kusine Jytte var hun også med til høstfesten, så sådan mødtes man dengang - der var ikke noget, der hed dating på nettet.

De købte ejendommen Frederiksdalvej 37 den 30. oktober 1957 og blev gift 7. november 1957, så det kan man da kalde en stormende forelskelse.

Ejendommen Frederiksdalvej 37 var en statsejendom med 20 tønder land, som de købte af Peter Hul Hansen, der i mange år boede på Kragelundvej 65.

Kom frem på cykel

Far havde en 2 CV van, som han byttede ind i handlen med ejendommen, så de første seks år havde de ingen bil, de kom frem på først cykel og senere traktor. Der var ikke meget på gården, da de overtog den. To Jersey køer, to kvier, en so og tre fedegrise samt en Massey Harris Pony traktor. Den havde 12 hk, og som far sagde »den kunne ikke trække sig selv op ad bakkerne på marken«.

Der var ikke meget at leve af fra starten. De to kvier blev til køer og for at få noget indtægt fik de kyllinger, hvor de købte 500 dagsgamle kyllinger, som de fodrede op. Halvdelen blev solgt, mens de beholdt den anden halvdel til at lægge æg. Det gjorde de to gange, og æggene som de 500 høns lagde, kunne de leve af at sælge.

Da de ingen bil havde, blev det starten på, hvordan de mødte Karen og Henry Vindum, for mor og far lejede bil ved Henry, når de skulle på familiebesøg i Ejstrup og Spjald.

I 1964 fik de selv bil, en Ford Thames, og når vi kørte hjem fra Vestjylland, sov min bror Laurids og jeg bag i varerummet med tæpper m.m., det var meget hyggeligt. Det gik fint, uden at vi var spændt fast med seler.

Det gik altid stærkt

Far har jo altid haft lidt travlt, og når de så skulle til Vestjylland og tilbage igen samme aften, så kunne det godt gå lidt stærkt. Det kunne en Ford Thames ikke holde til i motoren, så allerede i 1965 blev den byttet til en Opel Rekord P1 tofarvet, i grøn og creme (produceret fra 1957 - 1960), som de købte af kreaturhandler Sigvard Rask, Frederiksdal.

I 1959 / 1960 købte Kristian Madsen en lastbil af Søren Pedersen, som havde teglværket på Komosevej. Kristian købte lastbilen for at køre mælk, men det var der ikke mange penge i. Så Kristian spurgte, om far ikke ville køre mælketuren med Kristians lastbil.

Det blev starten på, at far kom til at køre mælk til Sinding mejeri i årene 1960 til 1968, hvor mælkekørslen overgik til tankbiler.

En delt mælkerute

På et tidspunkt blev far enig med Christian Påske om, at de ville deles om en anden mælkerute, sådan at de fik halvanden rute hver. Det var sådan, at man kun havde mælkeruten for et år ad gangen, så man skulle byde på ruterne hvert år.

De spurgte Sinding mejeri, om de måtte byde på en rute i fællesskab, hvilket de fik lov til, men det var på dén betingelse, at de altid skulle komme lige efter hinanden og læsse af, så spandene kom i den rigtige rækkefølge.

Aluminiumsspandene vejede 40 kg og var mærket med det nummer, som landmanden havde. Køerne gav mest mælk, når de kom på græs og kælvede om foråret. Det betød, at der skulle to ekstra smække på i bagenden af vognen, så der kunne være 90 spande på vognen - det var flere, end der kunne stå på en lastbil dengang.

Kørsel med mælk ophørte i efteråret 1968, hvor man overgik til tankbiler, og der på de små ejendomme kom en mælketank i malkerummet tit på 1.500 liter. Far kom i bestyrelsen for Sinding mejeri, hvor der sad syv personer. Da de skulle købe mælketankbiler, stod valget imellem Scania (Tandrup i Silkeborg) og Volvo, og det blev der lidt kamp om, men det endte med, at der var fire stemmer for Volvo

Pengene var små

Pengene var små på landet, og dét man kunne gøre selv, gjorde man. Jens Madsen, Komosevej, Svend Sørensen, Præstegården i Kragelund og far kørte møg ud sammen. Jens og Svend havde møgsprederne, og far læssede møget i møddingen med en læsser, som sad bag på traktoren.

I årenes løb har far altid haft meget med Henry Vindum at gøre, og de begyndte også at køre roer op sammen med Jens Madsen. Når Henry og far kørte roer op, så skulle dyrene passes, og det sørgede Karen og mor for. Når det var mørkt, så sprang kæderne sommetider, og så måtte de ud at kravle under maskinen - der kom ikke nogen smed, det måtte de selv klare. De kørte tit til lagt ud på natten, og når Jens Madsen skulle hjem og malke, så kom hans bror Kristian Madsen og kørte om aftenen og natten.

Plads til køer

I 1965 byggede far en ny lade for enden af den gamle lade. Her blev der etableret plantørringsanlæg samt en port ud til gårdspladsen og én på den anden side, så man kunne køre igennem. Den gamle lade blev lavet om til grise, og der hvor grisebåsene før havde været, blev der nu plads til køer, så der nu kunne være 21 Jersey køer.

I 1977 blev der bygget nyt maskinhus bagved den nye og gamle lade. Laden som blev opført i 1965, blev samtidig benyttet til en udvidelse af svinestalden og svineproduktionen.

Et helt nyt liv

Far havde længe tænkt på, at han ville til at lave noget andet, der var ingen penge i landbruget, specielt ikke i Jersey køerne. Fra sin tid som kontrolassistent i Hammerum kendte far Hans Vinter, som havde haft en lille ejendom med 10 tønder land, og som var begyndt at arbejde på Egetæpper. Da far holdt hjemme på gårdspladsen efter et besøg ved dem i 1969, havde han taget en beslutning. Nu blev køerne sat ud, dem kunne man ikke have, når man skulle gå på arbejde.

Mads Eg Damgård ville rigtig gerne have landmænd ind på Egetæpper, og det gik gerne fra mund til mund, hvor man blev anbefalet af én af de andre medarbejdere, og sådan kom far til at arbejde på Egetæpper.

Der gik dog nogle måneder, inden far skulle starte på Egetæpper, og i den periode arbejdede far ved Neckel- mann i Silkeborg, der producerede spinlon. Neckelmann var meget populær i 1960’erne og daværende Silkeborgs største arbejdsplads med 850 medarbejdere. Her hjalp far elektrikerne med at trække kabler i kælderen - far syntes ikke, der var meget at lave, de stod jo stille det meste af tiden.

Til Kragelund i 1998

I 1992 stoppede far på Egetæpper, og frem til 1998 passede han grisene og dyrkede jorden. I 1998 flyttede de til Kragelund. I perioden efter far stoppede på Egetæpper, kunne han ikke få tiden til at gå, så der begyndte han at passe haver. På et tidspunkt var der blevet så mange haver, at far klippede 3 km. hæk om året med hånden, og kender jeg far ret, så blev nogle af hækkene klippet mere end én gang om året. Far fik dog senere en el-hækklipper.

Far har aldrig været bange for at arbejde og har altid arbejdet meget.

Et godt barndomshjem

På ejendommen Frederiksdalvej 37 voksede vi tre børn op.

Vi havde alle tre, Laurids, Hanne og jeg et godt barndomshjem, hvor mor hjalp til med at passe gården, mens far kørte mælk, tog roer op og kørte møg. Mor sørgede godt for os børn, at vi fik ordentlig mad, gik i ordentligt tøj, og var der altid for os. Når vi kom hjem fra skole, var mor der, og selv om vi måske ikke snakkede så meget med hende, så gav det en stor tryghed for os børn at vide, at hun altid var der, hvis man skulle få brug for hende.

Mor døde den 10. marts 2013 efter længere tids sygdom, hvorefter far blev alene. Det var en svær tid for ham at komme igennem, og lige efter hendes død stoppede han helt med at passe haver. Men senere kom han i gang igen, for et af midlerne til at glemme sin sorg er at arbejde og ad den vej tænke på noget andet.

Far flyttede ind på Vesterled Pleje-center i Herning den 15. maj sidste år og kom i rullestol i november, da balancen ikke var for god længere. Far sov stille ind den 10. maj - 90 år gammel.

Viggo Kristiansen efterlader tre børn - Hanne er bosiddende i Herning, Laurids driver selvstændig tømrervirksomhed i Herning og Ejnar er selvstændig i Herning. Herudover syv børnebørn i alderen 19-35 år, Anders, Sune, Søren, Camilla, Peter, Casper og Mette.

Æret være fars minde.