Fælles fodslag på tværs af partier

15. oktober 2020, 13.31

Foto: Martin Ballund

FÆLLES I dit læserbrev i Midtjylland Avis 14. oktober frembringer du beskyldninger mod et læserbrev skrevet af EL, DF, S, K og løsgænger Lars Hansen i fællesskab vedrørende Sindbjerg Mosevej.

Socialdemokratiet medvirker gerne til, at der blive sat fokus på denne sag. Derfor skrev vi også et fælles læserbrev med andre partier til avisen, fordi det er en sag, der fortjener vores opmærksomhed. Jo flere partier des bedre.

Du skriver: »... på vej ind i valgåret at skabe falske modsætninger i byrådet?«

Den tolkning må stå for din helt egen regning. Den tolkning af læserbrevet kan jeg slet ikke genkende. Socialdemokratiet læser og lytter til borgernes høringssvar, og det håber vi også, at byrådets andre partier gør.

Peter Sig (EL) er den politiker, som afsendte læserbrevet til MJA på baggrund af et samarbejde mellem flere partier. Der kan af pladshensyn ikke stå 14 navne som forfattere i et læserbrev. Derfor skrev MJA formuleringen: »Peter Sig Kristensen på vegne af byrådsmedlemmerne i Silkeborg Kommune fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti, Enhedslisten samt løsgænger Lars Hansen«. Det er der intet odiøst i. Og derfor kan jeg ikke forstå, at du kan komme til den slutning, at de snorksover. For det gør vi bestemt ikke. Jeg og Socialdemokratiet sover ikke. Vi, socialdemokrater står op hver dag for at levere politiske resultater til gavn for borgerne i Silkeborg Kommune. Og talsmanden for Socialdemokratiet hedder Helle Gade, hvis du skulle være i tvivl. Jeg og Socialdemokratiet er ikke for store til at dele opmærksomheden med andre partier i et fælles læserbrev. Eller på andre områder.

Derfor glæder det mig også, at SF er med på at lytte til borgerne på Sindbjerg Mosevej. Så er vi 17 byrådsmedlemmer bag sagen. Vi socialdemokrater håber, at vi kan samle endnu flere

Helle Gade

For at opnå politiske resultater til gavn for borgerne i Silkeborg Kommune er et godt samarbejde på tværs af de politiske partier nu engang af afgørende betydning.

Derfor glæder det mig også, at SF er med på at lytte til borgerne på Sindbjerg Mosevej. Så er vi 17 byrådsmedlemmer bag sagen. Vi socialdemokrater håber, at vi kan samle endnu flere. Stor ros til byrådsmedlemmerne fra SF, K, DF, EL samt Lars Hansen som allerede har meldt sig konstruktivt på banen vedrørende en fredeliggørelse af naturområdet omkring Sindbjerg Mosevej og de tilstødende arealer.

Læs også
Halvdelen af byrådet lytter - eller hvad?

Lad os i den forbindelse glæde os over, at borgernes høringssvar fører til politisk handling og samarbejde. Det er jo demokratisk medinddragelse når det er bedst!

Og hvis du, Jørn en anden gang har spørgsmål eller kommentar er du meget velkommen til at kontakte mig direkte.

Læs også
Vi lytter - i første omgang i Sejs