
PLEJECENTRE I byrådets Plejeboligplan har i 2018 været målsat en udvidelse af Plejecenter Bakkegården i Thorning og - Søvangen i Ans med otte boliger hvert sted. Nu er dette ikke længere med i byrådets prioritering til trods for, at det tidligere har haft en prioritet om at ske i 2023-25. Dette for at de to plejecentre er fuldt udbygget, driftsmæssigt fornuftigt, tiltrækkende for uddannet leder og uddannet personale, kan rumme de borgere for lokalområderne med behov for visitering til det lokale plejecenter.
I Thorning er der pt. to ubeboede grunde lige op af Bakkegården, som vil være et oplagt valg at bygge de tidligere planlagte plejeboliger på. Grundene ejes af Sct. Jørgen boligselskab Viborg, som har udtrykt villighed til at indgå i et samarbejde med Silkeborg Kommune i at opfylde den lovede plan for otte plejeboliger tilknyttet Bakkegården.
Et forsøg på at skabe et flertal i byrådet for dette projekt kan åbentbart ikke etableres, hvorfor Sct. Jørgen ønsker at bygge otte udlejningsboliger på de to grunde.
Sker dette, er muligheden væk for at få plejecenteret i Thorning udbygget til de 24 plejeboliger, som er nødvendige for at sikre plejecenteret fremtid.
Ser frem til at byrådet vedstår de tidligere målsætninger for Plejecenteret Bakkegården i Thorning og handler nu ved at gå i forhandling med Sct. Jørgen om bebyggelse af de to grunde på Blichersvej i Thorning. Den sidste mulighed for at sikre tilbygning til plejecenteret i Thorning.
Håber at Blicheregnens Lokalråd, Brugerråd ved Bakkegården og Seniorklubben i Thorning kommer på banen med krav om, at byrådet vedstår tidligere planer og handler nu, muligheden er der.
Indlæser debat