Midtjyske Meninger: Murens fald?

11. november 2019, 13.14

Foto: Martin Ballund

I weekenden fejrede vi at Berlinmuren - til alles overraskelse - faldt for 30 år siden. Det var en på alle måder glædelig begivenhed, men hvordan kan det så være, at alt ikke er ren begejstring med pomp og pragt? Ja, avisen har endda en overskrift i lørdagens avis, der hedder: »Dansk tro på åbne grænser er forbi«. Var det naivt at tro sådan i 1989 - har vi altid brug for en »mur« af en slags? Hvornår blev fremskridtstroen fra 1989 til fremtidspessimisme? Det er ikke nemt at forstå.

Men der var en fantastisk fremtidstro, da muren faldt i de dage. Jeg var 31 år gammel og var ligesom alle andre helt sikker på, at muren mellem Øst og Vest var kommer for at blive. Med det også den kolde krig og frygten for en atomkrig. Det er svært at beskrive for de, der ikke levede i 1980’erne. hvor meget verdensbilledet var præget af modsætningen mellem øst og vest.

Det var både i det helt konkrete: hvis du skulle en »smuttur« til Prag i 80’erne, skulle du helst købe en organiseret rejse og ve dig, hvis du mistede dit pas. På togturen ned gennem Østtyskland ville toget standse på Berlin Ostbahnhof, og hvis det tog, du skulle skifte til, var i stykker, måtte du vente indenfor på Bahnhof Ost. Hvis du ikke havde en indrejsetilladelse til DDR, ville du ikke kunne komme ud af banegården. Du skulle heller ikke tage et billede på banegården, da banegårde betragtedes som militære anlæg. Så ville du straks blive bedt om at hive filmrullen ud, så billederne forsvandt. Det kunne dog undgås, hvis du lige havde nogle D-mark personalet kunne bestikkes med.

Det var også i det lidt mere abstrakte: Ville opstillingen af mellemdistanceraketter i Tyskland (SS-20 i Øst og Pershing II i Vest) føre en altudslettende atomkrig tættere på? Det var vi reelt bekymrede for.

Så murens fald og sammenfaldet i Øst var en lettelse, en følelse af frihed som ikke var set før. Selvfølgelig endnu mere konkret for de mennesker i Østeuropa, der nu pludselig kunne tale og rejse frit, men også blive udsat for fri konkurrence.

Hvilket gav en hård tid i starten, men levestandarden er kun vokset siden. Så hvorfor bygger vi mure alligevel? Hvad enten det er »muren« med de 3,5 mio. flygtninge, vi betaler Tyrkiet for at holde væk fra Europa eller en permanent grænsekontrol - og nu også snart mod Sverige. Og det er ikke kun os danskere - artiklen i avisen påpeger, at »alle gør det«.

Den helt nøgterne konstatering må nok være at vi altid har haft brug for »mure« - og der er jo stort flertal for det - så i stedet for at tænke at murens fald var til ugunst for os (så kan man heller ikke sin historie), skal vi i stedet for tale om de mure, vi vil have - og hvad de nytter. Det gælder både murene ved grænserne men også murene, der beskytter os mod, at andre kan få vores data.

Mure er kommet for at blive.