Se den her: Silkeborgs butikker klar med julevideo

25. november 2020, 09.18

Foreningen Handel Silkeborg har netop offentliggjort en smuk julevideo, som viser det julepyntede torv og gågaderne i midtbyen.

I videoen kan man også se de grønne julenisser, der er klar på skæg og ballade i handelsgaderne. Mød også Fader Jul der er byens nye grønne julemand.

Vi møder også for første gang juleenglen Juliane, der kan kaste guld og glimmerstøv over byen.

Videoen skal være med til at styrke fortællingen om Silkeborgs nye juleeventyr, hvor netop den grønne julemand skal pryde bybilledet.

Videoen skal naturligvis også være med til at styrke julehandlen i de lokale butikker.

Se med herunder.