Racerkøreren med jernviljen

Jason Watts fortæller om sig selv i Bio Huset

8. juli 2019, 16.02

Jason Watts fortæller i Bio Huset åbenhjertigt om den svære tid efter ulykken, der gjorde ham lam fra livet og ned. Foto: Jakob Stigsen Andersen

GALTEN Jason Watts, en af Danmarks bedste racerkørere gennem tiden, gæster Bio Huset i Galten til september.

Her fortæller han om sig selv og sin racer-karriere, der blev afbrudt af en motorcykel-ulykke, men som han med imponerende genoptræning tog op igen i en specialbygget bil og i 2002 blev dansk mester i DTC.

Foredraget kalder Jason Watts »Fordi jeg vil« - der også er titlen på hans meget solgte selvbiografi.

Jason Watts fortæller åbenhjertigt om sine tanker i den svære tid efter ulykken, der gjorde ham lam fra brystet og ned. Men også om, at livet i dag, hvor han på mange måder har overvundet sin handicap, kan være hårdt, fordi han ikke kan være en fysisk aktiv far for sine tvillinger.

Det er en inspirerende fortælling om mod, engagement og det at arbejde fokuseret på at nå sine mål via vedholdenhed og ikke mindst viljen til at ville

Foredraget holdes 3. september og arrangeres i et samarbejde mellem Bio Huset og Galten Biblioteks brugergruppe.