26.05.19

28. maj 2019, 12.18

Foto: Martin Ballund

20.10.85 - 05.01.83. Tallene svirrer rundt i Virklundhallen, og det er ikke banko, det handler om. Der er livlig aktivitet hele dagen. 06.10.54. Pauserne er få og små, men stemningen positiv og ind imellem nærmer den sig faktisk det festlige.

Den vildfarne ville måske tro, at ovenstående var indledningen fra en begejstret sportskommentator, der overværede noget, der ligner en intervaltræning i crossfit-afdelingen. 16.09.81. Det er så forkert, som det kan være: »Cross« er det nærmeste sandheden i denne forbindelse. Det handler nemlig om det nys overståede valg til Europaparlamentet oplevet fra valgbord nr. 1.

Udstyret med flot, lamineret skilt pålydende »Tilforordnet« var vi i gang fra morgenstunden. Valgkort skulle scannes, fødselsdatoer kontrolleres, og herefter blev så stemmesedler udleveret. 19.12.84. Den stemmeberettigede kunne derefter valse ind i stemmeboksen og sætte sit kryds og aflevere sedlen i stemmeurnen efterfølgende. Så langt, så godt. Enkelt og ligetil, skulle man tro.

23.09.89. At scanne kræver dog både koncentration, vilje og akkuratesse. Jeg har fra nu fuld forståelse og ærefrygt for Ellas arbejde bag disken i Brugsen: At få et blomkål til at ligge både stille og lige, så stregkoden kan aflæses, kræver sin mand. Snuskede, halvkrøllede og regnvåde valgkort var svære nok at få aflæst, så hvilke udfordringer ligger der ikke i rødbeder og agurker . . . 15.05.86.

Efter de første 200 valgkort gik det dog helt fint. Den lokale forankring fornægtede sig heller ikke: Gode, gamle bekendte fra tiden, hvor vi havde hjemmeboende børn, kendte ansigter fra bybilledet kom der lige pludselig navn og endda fødselsdato på. Der var ind imellem tid til at diskutere både de markante meninger om pramdragergryden fra Svostrup og almindeligheder som englændernes holdning til Brexit. Godt og trygt at være i det kendte lokale miljø.

Midt i den lette og gode stemning var der så også tid til eftertanke. Nogle få borgere dukkede op med valgkort, hvor navnene var længere end lange og med vokaler og konsonanter blandet på en måde, så selv en dansklærer må give op.

Borgere, som nu er danske statsborgere og dermed har de samme rettigheder og pligter som enhver anden dansker. At se disse medborgere stå med en alenlang stemmeseddel i et valglokale i trygge, frie og åbne omgivelser gav lige stof til eftertanke. Hvordan mon forholdene havde været i Congo, Honduras eller Somalia, eller hvor nu deres rødder er?

Hos os er der ingen, der står med maskinpistoler. Hos os er der frie valg og intet skindemokrati. Hos os er der lige ret for alle. Hos os er der frihed til forskellighed. Med disse tanker in mente kan man altså godt få en klump i halsen, rette ryggen og prise sig lykkelig og taknemmelig for, at man er født i det her land.

- Og hvad gør det så, at blyanten i stemmeboksen er rød? - Så længe det bærende stof omkring væggene er blåt!

Vel mødt igen den 5. juni.

03.09.55.