Politiker åbner sin egen virksomhed

Johan Brødsgaard tager hul på nyt kapitel som iværksætter med egen kommunikations-virksomhed

1. maj 2020, 14.06

Johan Brødsgaard er uddannet som folkeskolelærer, men vil nu forsøge sig med egen kommunikationsvirksomhed. - Jeg har ikke læst tykke bøger om kommunikation, men jeg har megen erfaring at trække på som lærer og politiker, når det gælder om at formidle et tydeligt budskab. Du kan læse dig til meget i en bog, men den bedste erfaring får du ved at prøve dine budskaber af foran folk, siger Johan Brødsgaard, der tidligere har arbejdet på Skægkærskolen som lærer i et vikariat.

SILKEBORG »Klar Tale« er navnet på den kommunikationsvirksomhed, som byrådsmedlem og formand for kultur-, fritids- og idrætsudvalget i Silkeborg Kommune, Johan Brødsgaard (R), netop har etableret.

Han fortæller, at »Klar Tale« specialiserer sig i retorik, taleskrivning og foreningsudvikling.

- Jeg ønsker at forene alle de tre ting, jeg holder mest af at gøre og arbejde med. Som politiker skriver jeg næsten alle mine taler selv, og jeg kommunikerer meget på skrift og er vant til at tale og præsentere for små grupper såvel som store forsamlinger. Jeg ved, hvad den rette retorik er, og hvad den gode tale kan gøre af forskel, siger Johan Brødsgaard.

Private og virksomheder...