Kronik af gymnasiets rektor: Studenterne fra Silkeborg Gymnasium springer snart ud, og der er brug for dem

Af Tina Riis Mikkelsen. Rektor Silkeborg Gymnasium

GYMNASIET For to uger siden sluttede undervisningen for sommerens studenter fra Silkeborg Gymnasium med den traditionsrige sidste skoledag. Med underholdning, fodboldkamp mellem elever og lærere, lanciers i Jysk Arena og fælles middag og fest på gymnasiet. Nu er eksamen så i fuld gang, og inden længe springer studenterne ud.

Forældre ønsker naturligvis det bedste for deres børn, herunder at de unge har en høj grad af frihed til at vælge uddannelse, og at der er god tid til processen. De unge opfordres derfor oftest af deres forældre til at tage nogle oplevelsesrige omveje i ungdomsårene. Samtidig er de unge vokset op i en kultur, der understøtter fortællingen om »If you can dream it, you can do it«. Mange unge er derfor ikke interesserede i eller klar til tidligt i livet at træffe, hvad der for dem er afgørende valg. De ønsker at holde uddannelsesmulighederne åbne, mens de modnes og overvejer deres fremtid - både den nære og den fjerne, med eller uden store drømme.

I den vestlige verden har vi det store problem, at vi mangler unge mennesker, der kan varetage ubesatte jobfunktioner og løse fremtidens udfordringer. Der er simpelthen for få unge til at løse alle de opgaver, vi som samfund ønsker, de skal håndtere. For at imødekomme denne demografiske udfordring vælger vi på nationalt niveau forskellige løsningsmodeller. I Danmark overvejes i øjeblikket store ændringer i uddannelseslandskabet, foreslået af den Reformkommission, der blev nedsat af den socialdemokratiske regering i 2020. Overvejelserne er ikke baseret på grundige forskningsundersøgelser eller med udgangspunkt i sammenlignende studier af uddannelsessystemet i de lande, vi normalt sammenligner os med, men er i stedet baseret på håb og gisninger om, at markante ændringer i uddannelsessystemet vil sikre flere erhvervsuddannede og flere sygeplejersker, lærere, pædagoger, ingeniører osv.

Efter Reformkommissionens seneste rapport, Nye Reformveje 2, som blev præsenteret i begyndelsen af maj, bliver der i disse dage igen talt og skrevet om, at for mange unge vælger gymnasiet efter grundskolen, fordi gymnasiet er det nemme valg at tage. Det nemme ligger i, at man med en gymnasial uddannelse kan vente med at tage stilling til sin fremtid på arbejdsmarkedet, mens man nyder ungdomsårene med masser af sociale aktiviteter, fest og farver.

Der er ingen tvivl om, at sidste skoledag for de kommende studenter havde fællesskab, fest og farver som overskrift. Men når vi på Silkeborg Gymnasium spørger de kommende ca. 500 studenter om, hvad det bedste ved gymnasiet har været, så peger de langt fra kun på det sociale miljø og på festerne. De unge fremhæver også fagene, fagligheden og vores meget dygtige lærere. Ligesom de betoner vigtigheden af den personlige udvikling, de har gennemgået gennem de tre gymnasieår. Det er således forventningen om spændende fag, høje faglige krav, engagerede og dygtige lærere, klassefællesskab, et rammesat og godt socialt miljø samt den vigtige almene dannelse, der fører til de unges valg af en gymnasial uddannelse. En forventning, der indfries for langt de fleste elever.

Når der tales om, at for mange unge vælger gymnasiet, er det selvfølgelig relevant at kigge på tallene. I Silkeborg Kommune er der ca. 35 % af en ungdomsårgang, der søger om optagelse på Silkeborg Gymnasium. Heraf er der flest piger, og i Silkeborg Kommune er det blot 25 % af drengene på en ungdomsårgang, der optages på Silkeborg Gymnasium.

Spørgsmålet er, om 35 % er for mange i en af de socioøkonomisk stærkeste kommuner i Danmark? Når vi undersøger uddannelsesniveauet for vores studenter 5 år efter, de er dimitteret fra Silkeborg Gymnasium, viser det sig, at langt størstedelen af studenterne, nemlig 93 %, enten er i gang med eller har afsluttet en videregående uddannelse (Figur 1). Påstande om, at vi uddanner en stor del af vores elever til arbejdsløshed eller ufaglært arbejde, har ikke hold i virkeligheden.

Mange studenter fra Silkeborg Gymnasium vælger derimod at starte på uddannelser, som vi fra samfundets side har stor interesse i, at de unge vælger. Ingeniørstudierne, medicin og uddannelserne til sygeplejerske, folkeskolelærer og pædagog er således de uddannelser, hvor flest dimittender fra Silkeborg Gymnasium blev optaget i 2021 (Figur 2).

Det er svært at forstå, at man ønsker at flytte unge mennesker væk fra en gymnasieuddannelse, der netop lægger grundlaget for og faktisk fører til, at studenterne vælger videregående uddannelser, vi som samfund er så afhængige af.