Sundhedsansatte fra hele landet snager i personjournaler

Nogle ansatte på landets hospitaler har uberettiget tjekket patientjournaler uden faglig ret til at se på dem.

14. januar 2020, 14.06

Selv om sundhedspersonale ikke uberettiget må slå op i patientjournaler, sker det, hvad der svarer til mere end en gang om dagen. Siden 2016 har der været mindst 1490 mistænkelige eller uberettigede opslag i elektroniske patientjournaler, viser en række aktinsigter, som Politiken har fået. (Arkivfoto). Henning Bagger/Ritzau Scanpix

KØBENHAVN I patientjournaler står der nogle af hver borgers mest følsomme oplysninger, og det er ikke lovligt for sundhedspersonale at slå op i en patientjournal uden grund.

Alligevel sker det. Det viser en række aktindsigter, som Politiken har fået.

Omkring 100.000 sundhedspersoner på de danske hospitaler har ifølge avisen adgang til de elektroniske databaser med borgernes intime oplysninger.

Siden 2016 har de fem regioner registreret mindst 1490 mistænkelige eller uberettigede opslag i patientjournaler. Det svarer til mere end et opslag om dagen, som vækker mistanke eller er direkte imod reglerne.

Det reelle niveau for snagen i de personlige journaler er sandsynligvis højere, skriver Politiken, fordi store dele af kontrollen er baseret på stikprøver.

Desuden ville Region Sjælland ikke oplyse antallet af uberettigede opslag til avisen, og Region Syddanmark fører ikke regnskab med, hvor mange uberettigede opslag den finder i databasen sundhed.dk, skriver Politiken.

En række aktindsigter, som avisen har fået i afgørelser fra Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn og Styrelsen for Patientklager, viser, at ansatte eksempelvis er blevet taget i at tjekke tidligere partneres journaler.

Dermed har de fået adgang til oplysninger om sygdomsforløb, indlæggelser og medicinforbrug.

I en stor del af sagerne fremgår det ifølge avisen, at det var patienterne selv - ikke regionerne - der opdagede den uberettigede snagen. Man kan selv logge på eksempelvis sundhed.dk og tjekke, hvem der har tilgået ens oplysninger.

Samtlige regioner pointerer over for Politiken, at de tager sagerne alvorligt. Flere af dem oplyser, at de inden for det seneste år både har politianmeldt, bortvist og haft tjenstlige samtaler med ansatte, som har snaget.

Lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet Kent Kristensen mener, at kontrollen med uberettigede opslag er for ringe.

- Det overordnede billede, der står tilbage, er, at man som patient ikke kan have tillid til, at kontrollen i regionerne er effektiv, siger han til avisen.

Klaus Larsen, der er it-direktør i Region Nordjylland erkender, at der mangler overblik over sanktioner i sagerne.

Han forventer, at regionen i løbet af 2020 skifter til et automatisk elektronisk kontrolsystem, som er mere fintmasket og ikke kun baseret på stikprøver.

/ritzau/