Om ålaug langt ude på landet

4. september 2020, 12.28

Foto: Jakob Stigsen Andersen

OVERSVØMMELSER Der var engang nogle bondeknolde langt ude på landet. De passede sig selv og deres jorder. Om morgenen trak de køerne ud på engen, gennemgik hegn og klippede får. Om aftenen trak de køerne ind.

Men så en dag i 2009 samledes de i en lille flok. De var optaget af Gudenåens høje vandstand, der ødelagde ådalens marker og enge. Åen var invaderet af vandremuslingen; åvandet krystalklart; grøden i vild vækst; træer stod i vand til knæene; brinker skred ud og bremsede vandets frie løb; fint enggræs blev kvalt af stridt sivgræs, og engene forblev sumpede om sommeren. Får og kvæg sank i, og på få år blev afgræsning og høslet umulig. Områderne lå stadig mere ufremkommelige og forsømte hen.

De jorder var før 2007 frodige enge med alle mulige blomster og insekter - fødested for både husdyr, vildt og fugle. Trækstien blev vedligeholdt af tilfældige bondeknolde og var en fantastisk naturperle, der trak de vandrende gennem en mangfoldighed af biodiversitet. Langt skønnere, end den er i dag.

Om vinteren var jorderne, dele af Trækstien og ådalene oversvømmet, men de tørrede op om sommeren og gav plads til liv og leg.

Bondeknoldene langt ude på landet hev sig i håret og vendte sig mod kommunen, der i 2007 havde overtaget vandløbsvedligeholdelsen fra amtet. Det var ikke svært - et regulativ foreskrev en bestemt vandføringsevne og vandstand, og samme påbød grødeskæring og oprensning ved overskridelser. Tangeværket stod klar til at skære én gang om året til ingen penge. Det var nemt. For der var ingen grøde. Indtil muslingen kom. Og ændrede livsbetingelserne for grøden. Nå, bondeknoldene klagede deres nød, kommunen skar grøden, og vandet forsvandt: Jorderne tørrede op, og alt var godt. Men grøden, der havde de bedste livsbetingelser i verden, voksede sig stærkere, hindrede vandets frie løb, og det blev endnu engang tid. Og kommunen vred sig i hænderne og slog ud med armene.

Langt ude på landet, da bondeknoldene havde set nok, samlede de sig en sen aften i Vandløbslaug for Gudenåsystemet Silkeborg - Tange Sø. Med det mål at styrke deres sag. De gav hinanden hånd derpå og gik ud for at hverve medlemmer.

I det laug, Ålauget GST, er vi stadig bare en flok bondeknolde. En større flok naturelskende bondeknolde OG byboere, der står sammen og kæmper for vores sag. En lang og kompliceret kamp. Der er mange hensyn at tage, og ingen af os kæmper mod naturen eller mod Gudenåen - vi kæmper for naturen og for Gudenåen. Og vi skal have holdbare og langsigtede løsninger for Gudenåen - god vedligeholdelse er en af dem.

Et forsigtigt bud på omfanget af oversvømmede landbrugsjorder mellem Silkeborg og Tange Sø lyder på 190 ha. Det er 190 ha forsømt og forsumpet natur i varierende grad. Området bliver hvert år større. Og Gudenåens oversvømmelser er ikke længere begrænset til et perifert problem for bondeknolde langt ude på landet: Rigtig mange borgere inde i byen er berørt af den ringere vandføringsevne og dermed forhøjede vandstand i vores å. Og selvom den første grødeskæring var vellykket, og vandstanden faldt betragteligt, kom den ikke i nærheden af niveauet i gamle dage (2007). Derfor har beboerne ved fx Silkeborg Langsø haft oversvømmelser i sommer.

Hele foråret har vi i Ålauget GST og Gudenådalens Lodsejerforening - nok ingen i hverken forvaltning eller Klima- og Miljøudvalg vil modsige mig her - været udadvendte og velvillige i forhold til dialog og samarbejde med kommunen om både kort- og langsigtede løsninger for Gudenåen. Vi har deltaget aktivt i alle de møder, vi har været inviteret til; vi har insisteret og inviteret os selv; deltaget on site ved opmålinger mv.; fået udført sonarscanninger af åbunden; lyttet; nærlæst et utal af rapporter og afhandlinger, skrevet saglige forslag, indsigelser og opfordringer, og vi har generøst delt ud af vores viden og erfaringer.

I 2020 har Silkeborg Kommune indvilget i at få fjernet en del træer, rødder og krat, der var vokset ud i åen og hindrede vandgennemføringen; grøde blev skåret tidligt på sommeren (det er afgørende, at jorderne tørrer op om sommeren, så de kan absorbere en del af vinterhalvårets vandmængder). Og kommunen har skåret grøden igen.

I Ålauget GST klapper vi i hænderne og takker. Nu vil vi kæmpe for en vinterklargørende grødeskæring - det er afgørende, at vi går vinteren i møde uden risiko for overvintrende grøde, der erfaringsvist vil forårsage oversvømmelser i foråret. Så kan vi komme igennem 2020 og starten af 2021, mens Silkeborg Kommune arbejder på det nye regulativ - med Ålauget GST ved sin side.