Faserne i den politiske debat

18. februar 2020, 12.56

Foto: Martin Ballund

DEBATKULTUR Det er spændende at følge debatten om udviklingen af Silkeborg midtby. Herude på kommunegrænsen mod nord, så forekommer et højhus på 73 meter småt, når vi måske snart får udsigt til tre 142,5 meter høje vindmøller i baghaven. Et projekt, som de færreste i Silkeborg midtby kerer sig om, men som rammer os lokale mindst lige så hårdt.

MJA svømmer for tiden over med selvbestaltede talsmænd for »det tavse flertal«. Disse selvbestaltede talsmænd har travlt med at gøre grin med, og marginalisere, Skøn på Silkeborg. Senest Jørn Rye Rasmussen i et debatindlæg i MJA 13. februar.

Nu er der normalt tre faser i en politiske debat. Første fase er at ignorere modparten, den er tydeligvis overstået. Næste fase er forsøg på latterliggørelse af modparten, det er den vi er inde i nu. Sidste fase er der, hvor modpartens argumenter bliver taget alvorligt, og hvor de skal mødes med argumenter i en seriøs debat. Den fase kommer vi til inden næste kommunalvalg i 2021.

Her bliver det bl.a. spændende at høre Hans Okholms forklaring på hans ivrige støtte til byggeprojekter, hvor priserne på lejlighederne ligger langt over en arbejders økonomiske formående. Nu kan interesserede kigge på hjemmesiden for Papirtårnet, mon ikke Enggaard kigger i den retning, når der skal sættes priser på Fredenstårn. Hvad med Hans Okholms inhabilitet i vindmøllesagen ved Marsvinslund. Der er vi mange, som stadig venter på en forklaring, som åbenbart lader vente på sig.

I debatten har det været fremført, at vi har det byråd, som vi selv har valgt. Det er rigtig, når vi kigger på fordelingen af partierne i byrådet. Når det gælder de enkelte byrådsmedlemmer, så er det en anden sag. En plads i Silkeborg byrådet kræver 1675 stemmer. Der var kun to kandidater i 2018, som fik nok personlige stemmer til et eget mandat. Resten af byrådet sidder på listestemmer, og stemmer afgivet på andre kandidater, som for nogens vedkommende sikkert ville stemme modsat i byrådet. Husk på det.

Jeg tager hatten af for de konservatives Martin Jakobsen for at stemme blankt i Oslovejs-sagen. At der så var en anden, som snublede, er trist for de beboere, som nu skal leve med beslutningen.

I København hedder det en boligspekulant, i Silkeborg hedder det en ejendomsudvikler. Different name, same shit.