Debat: Spørgsmål til bestyrelsen for Fonden Silkeborg Svømmecenter

Udgivet:07. juni 2023, 09.39

Læsetid:1 minut

Af Birgit Tyron 1. suppleant til byrådet i Silkeborg (NB)

4 måneder siden

SVØMMECENTER Det var med stor undren og noget af en overraskende oplevelse, at jeg læste artiklen om det kuldsejlede svømmeprojekt, der har kostet millioner af kroner i Midtjylland Avis fredag. Et efterfølgende kig i regnskaberne for 2021 og 2022 gav anledning til at stille nogle uddybende spørgsmål.

Knap 20 millioner er der brugt på rådgiverhonorarer til blandt andet arkitekt og byggeherrerådgiver. Derudover har der været udgifter til eksempelvis revision, lønninger af en ansat og omkostninger til en bestyrelse. Rådgiverne har sikkert taget sig godt betalt, men dette er jo godkendt af bestyrelsen, en bestyrelse der heller ikke har »siddet« uden en rimelig betaling.

Mine spørgsmål: Hvem besluttede at der skulle være en ansat i Fonden, og hvad var den ansattes arbejdsopgaver?

Er 300.000 kroner årligt til bestyrelseshonorar ikke i den høje ende?

Hvorfor har et bestyrelsesmedlem modtaget 89.000 kroner i forbindelse med advokatmæssig assistance til Fondens virke?

Den ansatte er opsagt, men forsætter bestyrelsen og det høje bestyrelseshonorar på 300.000 kroner årligt?