
2,2 mia. til ny jernbane - er det ikke lidt hen i vejret
Udgivet:28. juni 2021, 13.17
Læsetid:1 minut
2 år siden
TRAFIKFORLIG Som udgangspunkt er jeg stor tilhænger af kollektiv transport, men at bruge 2,2 milliarder på det alter, er det ikke bare lidt hen i vejret! Har nogen regnet på hvad det ville koste at indsætte ekspresbusser et par timer hver morgen og ditto hver eftermiddag. De kan jo benytte det eksisterende vejnet.
Vi, der bor langs togstrækningen: Laven, Ry, Alken, Skanderborg, bekymrer os om, at den afgangsfrekvens, som vi har i dag, bliver bibeholdt.
Man kunne jo også bruge noget af krudtet på at lave den nuværende Arrriva-rute mere forbrugervenlig
Henrik Køhler
Man kunne jo også bruge noget af krudtet på at lave den nuværende Arrriva-rute mere forbrugervenlig. Hvis man ikke bruger toget så ofte, så koster en retur Laven - Silkeborg kr. 60.- og en retur Laven - Aarhus omkring 170.- kr. Bødetaksten er for nylig hævet til 1000 kr. Er det forbrugervenligt?
Man kunne f.eks. indføre en dagsbillet her fra Laven til Silkeborg til en flad 20’er og en ditto til Aarhus for 50 kr. Det ville være en håndsrækning til butikker, restauranter og biografer.


Silkeborg får jernbane til Aarhus


Leder: Historisk trafik-dag for Silkeborg
Hvis det handler om at få flere til at benytte toget, tror jeg at det ville være lige så effektivt som at fyre 2,2 mia. kr. af på en strækning, der kan dækkes af buskørsel.