Storesøster døde: Freja donerer 38 cm af sit hår

12-årige Freja Lund fra Hvinningdal har mistet sin storesøster til leukæmi. Det har fået hende til at donere 38 cm af sit hår

3. juli 2020, 14.58

37-årige Jeanne Lund er stolt over, at hendes 12-årige datter, Freja Lund, har fået sit hår klippet af og vil donere det til en paryk, der kan give glæde hos en kræftsyg. Jeanne Lund arbejder som kontorfuldmægtig, men da Jasmin var syg, havde hun orlov, for de boede nærmest på sygehuset det første halve år af behandlingen i 2012. Efter to et halvt år blev Jasmin erklæret rask, men fik et tilbagefald i september 2016. Indtil Jasmin var fyldt otte år, havde hun aldrig haft tegn på alvorlig sygdom. Foto: Jakob Stigsen Andersen

SILKEBORG Freja Lunds lange, mørke hår blev klippet af. Men Freja sad bare glad og forventningsfuld i frisørstolen hos Poul M på Tværgade imens, for hun havde selv valgt, at hendes hår - hele 38 cm af det - nu skal doneres til en paryk til en, der har mistet håret på grund af en kræftsygdom.

Som Freja Lund sad dér afklaret med et stort smil og de lange fletninger i favnen, da saksen lige h...