Købmandsskab og hurtig vækst

Med jordopkøb, byggemodning, overbygningsskole, børnehaver, sportsfaciliteter og nyt rådhus trodsede det første byråd i den nye Them Kommune alle forudsigelser - inklusiv nationale og internationale konjunkturer

3. april 2020, 09.20

Them Storkommunes første byråd på trappen til det gamle rådhus: Forrest Karen Brønd og Søren Jensen. Næste række fra venstre: Ulrich Fruerlund, Poul Munksø, Kaj Bech Christensen, Aksel Pedersen, Jørgen Vind og Ansgar Pedersen. Bagest fra venstre: Gustav Kristiansen (kommunaldirektør), Knud Petersen, Haakon Birk og Ib Gothard Petersen. Foto: Udlånt af Egnsarkivet for tidl. Them Kommune

Det havde været en kamp at sikre den Them Kommunens selvstændighed. Alligevel måtte det første byråd indse, at vælgerne ikke var specielt benovede. Valgdeltagelsen ved det første byrådsvalg i marts 1970 faldt til 78 procent mod 82,7 procent i Them og 79,9 procent i Vinding-Bryrup-Vrads fire år tidligere.

Nedgangen kan skyldes, at kommunesammenlægningen reducerede det antal byrådsmedlemmer, vælgerne skulle finde. Mens de to sogneråd havde ni medlemmer hver, skulle den nye kommune ledes af 11.

De 11 skulle findes blandt kun 36 kandidater på syv valglister. Her trak de Venstre-dominerede borgerlister det længste strå med syv mandater, tre til Socialdemokratiet og et enkelt til de Konservative.

Syv af de valgte var gengangere fra sognerådene: Søren Jensen, Velling, Ulrich Fruerlund, Vrads, Kaj Bech Christensen, Tømmerby, Aksel Pedersen, Sepstrup, Jørgen Vind, Bryrup, Ansgar Pedersen, Hjøllund, og Knud Petersen, Bryrup.

Nyvalgt blev Haakon Birk, Gjessø, Ib Gothard Petersen, Them, Karen Brønd, Them, og Poul Munksø, Them.

Karen Brønd, som var gift med Aage Brønd, blev dermed den første kvinde i Them Byråd.

Storkommunes første borgmester blev uden modkandidat sognerådsformand for Vinding-Bryrup-Vrads, Søren Jensen, med Kaj Bech Christensen som viceborgmester.

Valgresultatet gav også et byråd delt med 6 pladser til »nord« og 5 til »syd«. Et skel i Katrinedal, som en del år efter markerede sig i afstemninger om de helt lokale spørgsmål.

Forud for sammenlægningen havde sognerådene udpeget et såkaldt »brobyggerudvalg«, der bl.a. besluttede kommunes navn. Et velmenende borgerforslag pegede - netop brobyggende - på navnet Katrinedal Kommune. Det politiske flertal mente derimod, at Them Kommune ville være mere geografisk genkendeligt for omverdenen.

Dernæst skulle den fremadrettede økonomi sikres. Skatteprocenten blev fastsat til 14,1 procent som en mellemproportional mellem Thems hidtidige 11,2 procent og Bryrups 16,5 procent (plus en særskilt opkrævet amtsskat). Til sammenligning opkræver Silkeborg Kommune i dag 25,5 procent.

Ærmerne smøges op

Uenigheder om de lokale spørgmål forhindrede ikke byrådet i at samstemme om det langsigtede mål, at by- og erhvervsudvikling var vejen til øget tilflytning, som igen skulle skabe økonomisk ballast for yderligere fremdrift osv.

Der blev opkøbt landbrugsjord og udstykket, så da Them Storkommunes tid og størrelse randt ud ved den seneste kommunalreform i 2007, kunne Them Kommune bidrage med 7414 indbyggere til den nye Silkeborg Storkommune. Foruden en tocifret formue.

Men i 1970 var det umiddelbart to prestigemæssige mærkesager, som krævede den nye storkommunes øjeblikkelige opmærksomhed. Man var sig pinligt bevidst, at kommunen var den ene af bare to danske kommuner, som endnu ikke kunne indfri velfærdssamfundets nye normale: et børnehavetilbud til småbørnsforældre i kommunen.

Jo, vel var der bygget børnehave. I 1967. Men i Virklund! Så den ære tilfaldt Silkeborg.

Allerede i november 1970 blev detailskitserne fremlagt til børnehaver i Them og Bryrup og et budget på 538.000 kr. vedtaget. Og yderligere i 1973 var den kommunale dagpleje på plads.

Skolerne udbygges

Tilsvarende gjaldt det om hurtigt at få rettet, at kommunens folkeskoler ikke kunne levere adgangsgivende eksamen til de videregående uddannelser. Der skulle etableres en overbygningsskole med 10. klasses realeksamen.

Det kunne blive Frisholm? Det kunne være Bryrup?

Med planer om et nyt rådhus i Them faldt forliget på kommunens nyeste skole i Bryrup. Med - naturligvis - et løfte om, at Frisholm fik sin overbygning, når elevtallet tilskrev det, og i øvrigt var Frisholm Skole allerede i 1970 udbygget med 750 kvm speciallokaler.

Overbygningen krævede også bygningsmæssige ændringer i Bryrup. Med en investering på 559.000 kr. kunne skolen i 1972 tage imod 102 elever fra hele kommunen i det nyoprettede klasseafsnit for 8. til 10. klasse.

Året efter blev yderligere et 480 kvm stort åbenplan-afsnit bygget for en lille mio. kr. og en barak opstillet - som en midlertidig løsning, der dog var så holdbar/nødvendig, at den først blev pillet ned for få år siden.

Måden at løse overbygningsproblematikken på kan siges - antageligt ubevidst - at gavne kommunens samhørighed. Her fik den nye generation et frirum til at mødes fordomsfrit om egne interesser uden at tage afsæt i generationers fordomme og imaginære grænser.

Statslig bremse

Skolespørgsmålet fyldte meget i byrådets første år. Antallet af lærere steg i 70’erne med 60 personer. Byrådets velvilje rakte dog ikke, når skolerne selv tog initiativ.

Da personalet ved Bryrup Skole i foråret 1973 tillod sig at fremsende en behovsanalyse, der pegede på tandklinik, bibliotek og gymnastiksal, var byrådets svar, at »der ikke på denne side af 1. april 1974 er grundlag for en drøftelse af udbygning af kommunens skolevæsen«.

Retfærdigvis skal det siges, at Indenrigsministeriet havde pålagt kommunerne anlægsstop og efterfølgende også ansættelsesstop som et forsøg på at tøjle den offentlige økonomi - hvad ældre læsere også her vil erindre ikke lykkedes i tilstrækkelig grad. Staten kunne styre kommunernes, men ikke sin egen økonomi!

Selv om skole/politiker-forholdet ikke var uden konflikter de første år, fandt parterne altid ræsonnable løsninger. Som da Silkeborg Avis (nu Midtjyllands Avis) fortalte sine læsere om »Strejke på skolen« og refererede til en episode på skolen i Bryrup, hvor »det ikke var muligt at gennemføre nogen undervisning, selv om lærerne forblev på skolen til normal skoletids ophør«. Her nøjedes byrådet efterfølgende med at tage sagen til efterretning.

Tilsvarende langmodig var byrådet, når nye undervisningsmetoder kom på tale. Sådan noget nymodens noget som specialundervisning måtte gennem en længere modningsproces - ligesom børnehaveklasser. Her var undskyldningen fra byrådets side: Mangel på plads.

Et tiltrængt løft fik også ældreomsorgen. Organiseret aften- og døgnpleje var ikke almindelig ved den nye Them Kommunes start, hvor husmoderafløsning var almindelig, til hjemmehjælpen tog over.

I det hele taget gjorde uddannet personale som sundhedsplejere, ergo- og fysioterapeuter deres indtog, og plejehjemmenes niveau med stuer på blot 10 kvm og fælles toilet blev ombygget.

Læs i morgen: Det første Them Byråd havde travlt og behandlede i sit første arbejdsår 50 procent flere sager end gennemsnitligt for resten af årtiet. Så da vælgerne skulle bedømme fire arbejdsomme og vellykkede år - ud over lavere kommuneskat trods en fordobling af kommunens budgetramme, så ... Ja, hvad så?

Bryrup blev overbygningsskole, da kommunen skulle leve op til velfærdssamfundets norm, at folkeskolen var vejen til de videregående uddannelser. Foto: Jens Anker Tvedebrink, Midtjyllands Avis, 1988
Artiklerne om Them Kommunes fødsel for 50 år siden er skrevet af Jens Bloch fra Bryrup, der var lokalredaktør for Midtjyllands Avis i Them Kommune fra 1977-82 og har boet i området lige siden. For ham er jubilæet historien om viljen til at ville - trods alle advarsler! For 37 år som sin egen storkommune skabte en god byudvikling, konstaterer skribenten.
210,4 kvadratkilometer danmarkshistorie

Med kommunalreformen, der pr. 1. april 1970 reducerede antallet af danske kommuner fra 1098 til 277, blev Them skabt som sin egen storkommune. En arealmæssigt passende betegnelse med sine 210,4 kvadratkilometer, som i dag udgør en fjerdedel af Silkeborg Kommune. Med dengang bare 4500 indbyggere var det de færreste, som gav den nye kommune en chance, men humlebien viste sig i den grad at være flyvende. Jens Bloch fra Bryrup skriver i anledning af 50-året for kommunalreformen i fire afsnit om, hvordan Them Kommune blev til. Dette er tredje afsnit. Første og andet afsnit blev bragt onsdag og torsdag.