Tid for næste grødeskæring

21. juli 2020, 11.49

En af de tidligere oversvømmelser ved Lyså. Foto: Martin Ballund

VANDSTANDEN For en måned siden var vandet i Lysbro ved Lyså, hvor jeg bor, på vej op i haven igen for anden gang i år.

Så udførte Silkeborg kommune grødeskæring i Gudenåen. Det var en god ting for efter grødeskæringen faldt vandstanden ca. 30 centimeter. Det var dejligt, at vi kunne bruge vores have, som vi ellers nyder meget.

Nu er vandet imidlertid på vej ind i vores have igen. Hvornår laves den næste grødeskæring?