Lå livløs på badebroen på Østre Søbad: Tre-årige Isak blev reddet tilbage til livet

Selv hårdkogte politibetjente stod med tårer i øjnene, da forældrene til tre-årige Isak takkede de syv mennesker, som ydede livreddende førstehjælp på den lille dreng, da han var tæt på at drukne ved Østre Søbad

25. september 2020, 10.34

Det var en både glad og rørt familie fra Tjørring, der i går besøgte politistationen i Silkeborg, hvor de fik mulighed for at takke de syv mennesker, der var med til at yde førstehjælp til Isak, der var så tæt på at lide druknedøden. På billedet er det forældrene Louise Bækgaard med Isak i favnen, Thomas Henning og børnene Elias, 10 år, Simone, 8 år og Mika, 4 år. Foto: Martin Ballund

SILKEBORG Ikke meget tydede på en lykkelig slutning på en ellers fin septemberdag på Østre Søbad.

Tre-årige Isak lå livløs på badebroen ved søbadet. Drivvåd i sit overtøj og i sine gummistøvler. Uden vejrtrækning. Uden hjerteslag.

Men sådan er livet så forunderligt og uforudsigeligt. Det kan tippe i den ene eller anden retning....