112

Bilist påvirket af cannabis: Kvinde lå i lastrummet

19. oktober 2020, 08.54

SILKEBORG Politiet standsede søndag klokken 15.24 en varebil, som blev kørt af en 23-årig mand fra Havndal.

Manden var påvirket af cannabis og blev derfor sigtet for kørsel med stoffer i blodet. På passagersædet sad en 22-årig mand fra Spentrup, som ejer bilen. Han blev sigtet for at låne sin bil ud til en påvirket person.

Og i lastrummet lå en kvinde, som fik en bøde for ikke at have sele på. Desuden kan ejeren af bilen se frem til en større bøde, fordi der ikke er tegnet forsikring på bilen.