Silkeborgs gamle sygehus

Udgivet:29. maj 2022, 08.03

Læsetid:5 minutter

Tekst og illustration: Jørgen Michaelsen
redaktion@midtjyllandsavis.dk

Læge Christian Fibiger blev i 1856 ansat som distriktslæge i Them, hvorfra han også skulle dække Handelspladsen Silkeborg.

Kort efter sit bryllup med Elfride Müller i august ankom Fibiger med sin unge århusianske brud ad sandede veje til Them, hvor de boede en kort tid.

På Vestergade 43 i Silkeborg havde de gratis fået en grund stillet til rådighed. Indtil deres domicil var bygget færdigt, boede parret fra den 1. september til leje hos købmand Jones på hjørnet af Søndergade og Vestergade i Silkeborg. I 1857 flytter de ind i deres bolig, der var tegnet af arkitekt og jernstøber Zeltner, Silkeborg. Naboen i nummer 41 var apoteker C.F. Nielsen. I 1843 fik han tilladelse til at opføre og drive apotek i Them, og i 1856 blev han Silkeborgs første apoteker med sit ørneapotek. Den smukke hjørnebygning med den fornemme indgangsportal, der er kronet af en ørnefigur, ligger ved Hostrupsgade og Vestergade.

Christian Fibiger (1819-1873) var søn af rektor ved Kolding Latinskole, Peder Fibiger, og hustru Jacobine Cathrine Tauber.

Forbedre sundhed

Efter sin lægeeksamen 1843 – 1844 virkede Fibiger i Danmark og derpå i udlandet. I Treårskrigen 1848 – 50 var han underlæge og senere overlæge i Slesvig. Mellem 1852 og 1856 arbejdede han som underlæge ved 3. Dragonregiment i Århus. Under koleraepidemien i 1853, hvor Århus blev hårdt ramt, blev Fibiger smittet med sygdommen, hvis følger mærkede ham for resten af livet. Christian Fibiger virkede som distriktslæge i Silkeborg til 1868.

Efter sin ansættelse som distriktslæge arbejder Fibiger ihærdigt på at forbedre sundhedsforholdene i byen. På lægens anmodning lejer kommunalbestyrelsen den 2. november 1857 sig ind i ejendommen Østergade 22. Her indrettes byens første sygehus med bare fire sengepladser. Men det får en kort levetid, idet kommunalbestyrelsen den 2. december 1858 beslutter at nedlægge det lille hospital til fordel for et større på Vestergade. På Vestergade 81 havde købmand Hviid netop opført et hus, der kunne anvendes som hospital. Bygningen lejede han ud til kommunalbestyrelsen for en periode på fem år.

For at skabe interesse for og økonomisk støtte til sygehuset på Vestergade afholder distriktslæge Fibiger i februar 1859 tre foredragsarrangementer på Hotel Dania. Foredragene handler om lysets gavnlige indvirken på mennesket, og entréen er »1 mark eller efter behag«. Så stor er interessen, at indtægterne overstiger udgifterne til det nye sygehus. Af nødvendige udgifter skal regnes seks nye senge, linned, natpotter og andre nødvendige ting.

10 sengepladser

Sygehuset på Vestergade 81 blev taget i brug den 1. maj 1859. Det var indrettet med 10 sengepladser, der var fordelt på tre stuer. De to 4-mandsstuer lå i bygningens østlige halvdel, og 2-sengsstuen var placeret i den vestlige ende i hjørnet mod gården. Det lille rum med de to senge var beregnet til kvindelige patienter eller til personer, der skulle holdes i isolation på grund af smitte. Ud mod gaden vest for indgangen lå to små rum, hvor bestyreren boede med sin kone og tre børn. Midt i huset mod gården var indrettet et køkken med spisekammer.

Baghuset i gården var opdelt i tre rum. Det største rum længst mod syd var til brænde og latriner. I midten lå vaskerummet, som når lejligheden krævede det også blev taget i brug som ligstue. Det smalle rum tættest på sygehuset havde trægulv. Her var der indrettet badefaciliteter med kar og noget så fornemt som »russisk dampbad«. Patienterne fik af hensyn til hygiejnen fra tid til anden karbad, men dampbadet blev taget i anvendelse af sundhedsmæssige årsager.

Distriktslæge Fibiger havde siden 1856 været byens øverste sundhedmæssige myndighed, og han havde kæmpet ihærdigt for at oprette og indrette byens første egentlige sygehus. Så dampbadet i baghuset er distriktslægens specielle fingeraftryk. Hvor må han have været stolt!

Det kostede at være indlagt

I sygehusets reglement læser man, at det først og fremmest var for byens borgere. Men syge fra de omliggende landområder kunne indlægges af sognerådene. Politiet havde desuden ret til at indlægge arrestanter og tilrejsende. Patienterne skulle betale for at være indlagt. For silkeborgensere kostede det 3 mark (48 skilling) om dagen, og alle andre måtte betale 4 mark (64 skilling). Det skal tilføjes, at der yderligere måtte betales for medicin – hvorimod varmt bad var fritaget for ekstra betaling.

Til den daglige drift var ansat bestyrer Christen Madsen og hans kone Birgitte. Parret skulle pleje og yde omsorg for patienterne, og kosten havde Birgitte Madsen ansvar for. Bestyrer Madsen skulle føre en liste over de indlagte, så sygehuskasserer Sabroe kunne indkræve det korrekte beløb til kommunalbestyrelsen. Dog var ikke alle i stand til at betale. Mange fattige blev indlagt på grund af elendige boligforhold, og her måtte fattigkommissionen lægge ud.

Sygeprotokollen oplyser, at 40 personer var indlagt det første år, og for det følgende år angiver protokollen det samme antal. Det tredje år stiger antallet af indlagte personer til 70. Ud fra navnene i sygeprotokollen ses, at mange arbejdere og håndværkere har udenlandske navne, hvilket falder godt i tråd med, at Papirfabrikken og den helt unge nybyggerby tiltrak driftige folk fra nær og fjern.

En hel del indlagte var på grund af dårlig hygiejne plaget af hudsygdomme, for eksempel fnat.

Den 1. maj 1864 afløses hospitalet på Vestergade af et nyt på hjørnet af Søgade og Hostrupsgade. Denne bygning, der nu er nedrevet, kunne rumme 16 patienter med »såvel epidemiske som medicinske og kirurgiske sygdomme«. Som helt naturligt på den tid, var der hverken indlagt vand eller elektricitet, men gas til belysning. Byens nye sygehus overgik i 1867 til at være amtssygehus, og det fungerede som sådant, til det blev afløst af det nye amtssygehus på Århusbakken i 1902.

Kreativitet og fraver

Det gamle sygehus på Vestergade 81C har længe været fyldt med kreativitet og farver. I sommeren 2019 flyttede kunstneren Kirsten Glad ind i den aldrende, lave bygning og indrettede sig med atelier og kunstudstillinger. Farverige og fantasifulde skulpturer og malerier fylder de gamle rum og lever til fulde op til kunstnerens livsbekræftende filosofi om, at »glæde, humor, håb, nærvær og naturens magi skaber ny sundhed«. – En fantastisk tese netop i en gammel hospitalsbygning.

Ejeren af det gamle hospital og den røde naboejendom, Vestergade 81B, havde planer om at rive begge bygninger ned og på stedet opføre et etagebyggeri til boliger og erhverv. Men kommunens plan- og vejudvalg ønsker at bevare den røde beboelsesejendom fra 1934. Derfor er der ikke givet dispensation til byggeriet. Hermed er Silkeborgs ældste sygehusbygning for nuværende blevet reddet.

Kilder: Gamle, fattige og syge i Silkeborg 1845-1950: Frank Lauridsen.Silkeborg Arkiv. Af Silkeborgs Handelsplads’ Historie 1860-1900: Otto Bisgaard. Silkeborg 1846-1996: Silkeborg Kommune.