Leder: Peg ikke corona-fingre ad de unge

13. oktober 2020, 12.41

Foto: Martin Ballund

»Ved du hvad jeg savner, far? Jeg savner, at verden bliver normal igen. At vi kan mødes til en stor privat fest. At vi kan gå i byen igen. Jeg ville ønske, at jeg kunne tage ud at rejse med mine kammerater. Til Fjernøsten. Til USA. Måske jeg kunne finde et arbejde et sted derude i verden i en periode. Jeg trænger til at komme ud. Det er jo mit sabbatår«.

Ordene kommer fra min søn, der lige har afsluttet gymnasiet. Han havde egentlig forventet, at han nu skulle være et sted derude - i verden. Men han er hjemme. Mere hjemme end han selv ønsker. På grund af coronavirus.

Ikke at man skal have ondt af ham. Slet ikke. Med to jobs er han godt på vej til at skillinge sammen til lige nøjagtig den rejse ud i verden, han drømmer om. Den kommer til ham. Når verden igen bliver normal takket være en corona-vaccine.

Corona må ikke være med til at grave en generationskløft mellem os.

Det vil være trist.

Brian Holst

Jeg bliver bare en smule træt - og ked af det - når jeg oplever, hvordan der særligt bliver peget fingre ad de unge. Adskillige steder støder man på kommentarer, der indikerer, at hvis det ikke havde været for de unge, så var der ikke sket den coronaopblusning i Silkeborg, som vi desværre oplever i øjeblikket. At de er uansvarlige. Tankeløse. Det er bekymrende, at coronaen igen er blevet en så markant del af vores hverdag. Men at skyde skylden på de unge holder ikke.

Smitten i Silkeborg rammer i alle aldersgrupper, og det er måske værd at huske, at vi for blot kort tid siden oplevede en stor opblusning i corona i uddannelsesmiljøet. Men takket være en målrettet indsats og stor ansvarlighed hos de unge, blev smittespredningen banket i jorden igen. Faktisk forbløffende hurtigt.

Med tre teenagere i huset - som alle tre har en stor omgangskreds - oplevede jeg, at situationen blev taget dybt alvorligt blandt de unge. Selvfølgelig er der unge, der ikke er så påpasselige, som de burde være. Men det er der så sandelig også ældre, der er. Hvis man stiller sig et øjeblik ved håndspritsautomaten ved indgangen til supermarkedet, finder man hurtigt ud af, at det ikke kun er unge, der glemmer håndspritten.

Nu handler det om at stå sammen. Unge som ældre. Vi skal alle hanke op og - i hvert fald for en stund - mindske det sociale samvær. Selvom det er svært. For mennesker er sociale væsner. Heldigvis.

Corona må ikke være med til at grave en generationskløft mellem os. Det vil være trist. Og ikke mindst ufatteligt uinspirerende. Både for unge og ældre.