DM-sølv til tidligere Silkeborg-atleter

22. februar 2021, 10.56

Line Damsgaard Andersen blev nummer to ved DM. Foto: Jakob Stigsen Andersen

ATLETIK Ved weekendens DM i atletik var der sølvmedaljer til to deltagere, der indledte karrieren i Silkeborg.

På 3000 meter for herrer var AGF-løberen Mikkel Dahl-Jessen en del af en meget tæt konkurrence, der først blev afgjort på målstregen.

Han kæmpede om guldet med Joel Ibler Lillesø (Bagsværd AC) og Jakob Dybdal Abrahamsen (Aarhus 1900), og i spurten vandt sidstnævnte i tiden 8.02,96 minutter. Dahl-Jessens tid lød på 8.03,35 minutter.

I kvindernes højdespring var der sølv til Line Damsgaard Andersen, der sidste år forlod SAK77 til fordel for Aarhus 1900. Hendes bedste spring lød på 174 centimeter. Konkurrencen blev vundet af Karla Schärfe fra Sparta. Hun sprang som den eneste 177 centimeter. helligsø