Drillenisser på museet i Thorning

Udgivet:15. december 2022, 10.55

Læsetid:1 minut

Du kan gå på nissejagt på museet.

1 måned siden

THORNING Det pusler i krogene på Blicheregnen. Den gamle gård i Thorning er fuld af julestemning og drilske nisser, der gemmer sig rundt omkring på museet på Blichersvej.

I gamle dage blev nissen kaldt for gårdboen, og der er altså meget, der tyder på, at nisserne nu har fundet den gård, de gerne vil bo på, nemlig Museum Blicheregnen. I ny og næ aner man en rød hue på skænken, og nogle gange er der tegn på nisser nede hos ulven. Overalt er der tegn på, at nisserne er færde.

Udstillingerne ligger i gårdens gamle stalde, og er der noget, nisser er glade for, så er det staldene, så måske bor de på loftet over udstillingerne. Nogle gange kommer de i hvert fald ned og driller. De er lynhurtige og gemmer sig, så snart de hører os mennesker.

Hvis man kan finde alle nisserne her inden jul, så kan man vinde en lille præmie, fortæller museet.

Museet har åbent på lørdag og søndag, hvor man kan prøve at finde dem.

Indlæser debat