»Elevernes By« får for alvor liv på Thorning Skole i morgen eftermiddag

Torsdag eftermiddag og aften er der gang i den på Thorning Skole

Udgivet:08. februar 2023, 12.55

Læsetid:1 minut

Der er fest i morgen på Thorning Skole. Billedet er fra 2018. Foto: Martin Ballund

Rasmus Viuff
Egnsredaktør| viuff@midtjyllandsavis.dk

1 måned siden

THORNING Det er en tradition. Elevernes By på Thorning Skole.

Elevernes By blev første gang afholdt som emneuge på Thorning skole i 2004. Siden har den været afholdt hvert andet eller tredje år. På den måde prøver alle de ældste elever at være en aktiv del af ugen i deres skoletid. Eleverne øves i at skrive ansøgninger, gå til jobsamtaler, udarbejde budgetter, lave virksomhedsprofil inden opstarten på selve emneugen i uge 6. Et eventuelt overskud bliver brugt som tilskud til udflugter og lejrskoler.

Det er 7., 8. og 9 klasse samt U klasserne, der deltager.

For nogle kommer der øvelse i jobansøgning og jobsamtaler, samt samarbejde på tværs af klasserne og ansvaret omkring at være en del af et hold, der styrer en produktion og salget deraf.

Det hele slutter af med åben skole torsdag den 9. februar, hvor skolens boder er åbne.

Skolen håber, at forældre og andre voksne kommer for at besøge boderne.

Boderne er blandt andet et bageri, en smykkebod, en neglesalon, genbrugsen, en bolchebod, restauranter, trøffelheltene og mere endnu. Så det er muligt at få en ret hyggelig aften på skolen, hvor der også er muligt at se håndværkerne arbejde, komme på skønhedssalon og i legeland for de mindre børn.

Der handles med skolens helt egen særlige mønt, Thorning Dollars, som man vil kunne veksle til i byens bank.

Indlæser debat