3000 fakler mod bæredygtighed

13. oktober 2020, 12.39

Tange Midtjyllands Avis omtalte et nyt tiltag i forbindelse med Tange sø. 3000 fakler skal lyse op om søen for at vise, at mange Midtjyder ønsker at bevare den kunstige sø.

Hver eneste af disse 3000 fakler vil symbolisere, at man ikke ønsker en højere biodiversitet. Hver eneste af disse 3000 fakler vil vise, at man ikke ønsker laksens oprindelige gydepladser på bunden af Tange sø skal genskabes og en selvreproducerende laksebestand etableret. De vil symbolisere den massive åledød, som Tange sø og Tangeværket er eksponenter for, og hver eneste af disse 3000 fakler vil markere, at vi ikke igen skal se det enestående naturområde på bunden af Tange Sø genopstå.

De 3000 brændende fakler vil for alvor være det synlige tegn på det sorteste miljø- og natursyn, vi ser i Danmark i dag

Lars Vedsø

Hver eneste af disse 3000 fakler vil samtidig vise, at de der holder af at løbe en tur i et unikt naturområde godt kan glemme det. Og glemme det, kan også de, der gerne vil samle svampe om efteråret, de der nyder at se gøgeurten brede sig, de der holder af at iagttage ynglende ørne, de der går efter sommerens bær og frugter, og de der gerne vil se et naturområde fra istiden komme til syne igen efter det der kun kan betegnes som et natur- og miljømæssigt mareridt for Gudenåens økosystem gennem snart 100 år.

De 3000 brændende fakler vil vise alle Folketingets partier, at de smukke miljø- og naturmålsætninger, de alle har formuleret, godt kan pakkes ned igen, når vi taler om natur og miljø i det midtjyske.

De vil vise, at de unge og de kommende generationer godt kan glemme deres håb og visioner om mere bæredygtighed. De vil vise, at de 83% af danskerne, der efterspørger mere vild natur, har taget fejl.

De 3000 brændende fakler vil for alvor være det synlige tegn på det sorteste miljø- og natursyn, vi ser i Danmark i dag, og demontere håbet om en tiltrængt udvikling i det Midtjyske.

Der er ingen, som kan fortænke søvennerne i at demonstrere for bevarelsen af Tange sø. Problemet er kun, at argumenterne desværre mangler for at bevare søen, når det stilles op mod fordelene forbundet med reetableringen af det unikke naturområde, der ellers ville vise sig.

Kun egeninteressen, læs frygt for faldende ejendomspriser, veneration og modstand mod forandringer er det bærende – og det er en meget høj pris at betale for alle naturglade danskere og ikke mindstede fremtidige generationer. Så måske burde de 3000 fakler gemmes, til vi igen ser den unikke reetablerede Gudenådal komme til syne.