Midtjyske Meninger: Det rimer ikke på fred ...

Af Kim Dyrholm Silkeborg

Fredensgård er ved at udvikle sig til en never ending story. På sidste uges Plan- og Vejudvalgsmøde var der ikke mindre end tre punkter, der vedrørte det store byggeri midt i Silkeborg by. Og flere af dem dækkede over uenigheder - noget der er ved at gøre dét, der kunne være blevet en succes til en farce.

Hvem har så skylden? Der findes givetvis både foreninger og det faste kor af negative debattører, der sammen med et par af udvalgsmedlemmerne alene vil give entreprenøren A. Enggaard A/S skylden. Og det aalborgensiske firma kan nok heller ikke sige sig fri for at have et medansvar. Men det er nu engang sådan, at tryk avler modtryk, og der ville sandsynligvis være opført en mere optimal udgave af Fredensgård, hvis der fra starten havde været udvist mere pragmatisme og konstruktivt samarbejde fra begge sider. Der var politisk konflikt med Enggaard allerede da p-kælderen under Jorn Torvet blev bygget.

Generelt oplever vi flere konfliktlignende situationer mellem Silkeborg og dem, der til gavn for os alle gerne vil investere i byen, når der i Plan- og Vejudvalget er et par stykker, der vælger at sidde med armene over kors og med stram mund hvisle »nej« til stort set alt byudvikling.

Alle medgiver, at vi skal have børneinstitutioner og skoler på omgangshøjde, men hvis ikke der sideløbende satses benhårdt på udvikling af nye og store lokalplaner for boliger, risikerer vi om et par år, at alt udvikling bremser op. Dermed kommer der ikke nye børn i institutionerne, som vi så kan begynde at lukke igen. Så kører skruen den forkerte vej, som så mange andre kommuner har oplevet. Vi skal finde balancen mellem at træde på bremsen med den ene fod og holde den anden på speederen. Og det kræverblandt andet et godt samarbejde med dem, der investerer i byen, da de ellers ikke er her mere, når vi har brug for dem igen.

Tænk om man - når Enggaard nu ønsker at rive alt ned for at bygge smallere bygninger - var gået i dialog om at indskrænke byggefeltet, så der var plads til en ekstra bane på Christian 8.s Vej til svingbane. Det kunne måske have reddet træerne. Tænk hvis man i stedet for kun at være imod højhuset, sammen havde lavet en plan for placeringen, så Fredensgade kunne munde ud mellem højhuset og karrébebyggelsen, og dermed skabe et logisk gadekryds med Zeltnersvej. Tænk hvis man i stedet for at skændes om fire eller seks etager var gået i dialog om at opdele facaden mod Fredensgade i forskellige udtryk/materialer, så det fremstod som en gade med seks-otte sammenbyggede huse. Samtale kunne måske have fremmet forståelsen fra begge sider og givet os en langt flottere løsning end det nu ret traditionelle og typiske udtryk fra Årstiderne/Sweco.

Ved dialog frem for konfrontation kunne man måske have diskuteret arkitektur, byggeriets Co2-aftryk, byggeperioden på seks år, broen over Christian 8.s Vej etc. med Enggaard. Vi ved det ikke, for lige nu satser vi politisk ikke på samarbejde. Det risikerer om nogle år at give Silkeborg en hård landing, når der er så lav politisk forståelse for, at det kun er væksten, der kan give os penge i kassen.