Mindeord: For Margrethe var glasset altid halvt fyldt

Margrethe Stege var et kunstnerisk og altid positivt menneske. Som fysioterapeut udrettede hun et stort arbejde under polio-epidemien og senere for blandt andet skifteholdsarbejderne på Neckelmann i Silkeborg

4. september 2021, 09.00

Sammen med sin mand, Jørn Stege, boede Margrethe Stege i Svejbæk, hvor hun hver dag satte pris på livet med ordene »Hvor er vi dog heldige at bo så dejligt«.

MINDEORD: Kathrine Stege Philipsen har skrevet mindeord over sin mor, Margrethe Stege, Silkeborg:

Den 24. august åndede Margrethe Stege fredeligt ud. Hun havde i de sidste uger hele sin familie omkring sig.

Margrethe blev 93 år og boede de sidste fem år på Marienlund Plejehjem. Her var hun en markant kvinde, der altid havde positive og søde kommentarer til folk omkring sig.

Margrethe var ud af en søskendeflok på fire, to storebrødre og en lillesøster. Hendes barndomshjem var kulturelt dannet og præget af intellektuelle ambitioner. Hendes fader var overlæge og blev senere professor, og det var helt selvfølgeligt, at hun også skulle have en uddannelse. Margrethe blev fysioterapeut og var én af de terapeuter, der udrettede et stort stykke arbejde under Polio-epidemien i Danmark, hvor hun trænede og motiverede de polioramte til at yde en ekstra indsats for at vende tilbage til et godt liv.

Fra Grønland til Silkeborg

Margrethe blev gift med Jørn Stege, og de flyttede en kort overgang til Grønland, hvor Jørn arbejdede som tandlæge, og de fik deres første barn, Morten. Senere flyttede de til Silkeborg på Duedalsvej, hvor Margrethe fødte deres andet barn, Kathrine. Jørn startede tandlægepraksis i Vestergade 21, og Margrethe begyndte at undervise på aftenskole.

I 1960 flyttede de til Svejbæk, hvor de fik mange vidunderlige år sammen. Her fødte Margrethe deres tredje barn, Hans Henrik. Margrethe begyndte at arbejde som ergonomisk konsulent og satte en stor ære i at hjælpe arbejdspladser med at skabe et godt fysisk arbejdsmiljø. Hun lavede bl.a. pausegymnastik på kassettebåndoptager til skifteholdsarbejderne på Neckelmann, så arbejderne kunne få en sund og energigivende pause - også dem, der var på natholdet. Hun arbejdede desuden ihærdigt med sygeplejerskers løfteteknik, og det blev der tre bøger ud af; én hun skrev alene, og to hun skrev sammen med Kathrine, der også er fysioterapeut.

Margrethe havde sideløbende med sit arbejde en sprudlende kreativitet og stor glæde ved at lave kunst, såvel oliemalerier, akvareller som keramik. Hun havde sit eget keramikværksted og hentede meget inspiration i de mange rejser sammen med Jørn: Hendes kunst blev fyldt med hvælvede kupler, da de havde været i Rusland; søpapegøjer, da de havde været på Færøerne; dansende kvinder efter et besøg i Thailand; og ænder og hunde, når ferien havde været i Svejbæk. Alt i de smukkeste gule, blå og grønne nuancer. Hun blev en del af kunstnergruppen omkring Åbne Atelierdøre, som betød meget for hende.

Levede livet til fulde

Det var i Svejbæk, Margrethe levede livet til fulde. Hun yndede at sige: »Hvor er vi dog heldige at bo så dejligt« - og hun sagde det hver dag. Margrethe var et meget positivt menneske, hendes glas var altid halvt fyldt. Hun var nøjsom og satte pris på de små glæder i livet - eksempelvis at nyde en leverpostejsmad - hvis bare den blev indtaget i naturen med et glas kærnemælk til.

Hun havde også et meget stort nærvær og en fantastisk indlevelse, som gav børn og børnebørn mange glædelige naturoplevelser, historier, rejser og eventyr med på vejen - skiture i de norske fjelde, at bade i Julsø og samle svampe i skovene.

Margrethe fik et langt og indholdsrigt liv fyldt med mange glæder.

Vi vil gerne takke Marienlund Plejehjem for at give Margrethe et godt og kærligt sidste hjem. De evnede virkelig at se, hvilken person hun var.

Æret være Margrethes minde.

Indlæser debat...