Fodboldfest uden ballade
Udgivet:08. juli 2021, 09.05
Læsetid:Under 1 minut
Udgivet:08. juli 2021, 09.05
Læsetid:Under 1 minut
Foto: Martin Ballund
SILKEBORG Trods det danske nederlag i EM-semifinalen mod England onsdag bevarede silkeborgenserne fatningen.
Lokalpolitiet oplyser, at der i forbindelse med fodboldfesten blev brændt nogle romerlys af. Ved storskærmsarrangementet i Arena Midt i Kjellerup blev der desuden fyret kanonslag af.
Og politiet måtte senere på natten klokken 02.41 rykke ud til musik, der var til ulempe på Arendalsvej i Silkeborg.
Men det var så også det.
- Der har været fester rundt omkring. Men alt er stort set forløbet fornuftigt, og vi har ikke sigtet nogen i relation til fodboldfesterne, siger politikommissær Bent Riber Nielsen.