Brand i 15 meter høj kompostbunke på Tandskov Genbrugsplads

11. september 2019, 07.03

Foto: Peter Erfurt

TANDSKOV Klokken lidt i 1 natten onsdag blev Midtjysk Brand & Redning kaldt på arbejde. Der var udbrudt brand i en 15 meter høj kompostbunke på Tandskov Genbrugsplads.

En vagtvogn fra et elselskab var kørt forbi Tandskov. Chaufføren bemærkede en stærk lugt af røg. Han kunne i første omgang ikke se flammer. Men han kunne lugte røgen. Og da han undersøgte det nærmere, opdagede han, at der var flammer i kompostbunken. Derefter blev der ringet til brandvæsenet.

Branden var så stor, at Midtjysk Brand & Rednings station i Kjellerup måtte bede om assistance fra stationen i Silkeborg.

Slukningsarbejdet tog fire timer. Med hjælp af en

Ifølge indsatsleder Anders Simonsen kan slukningsarbejdet tage lang tid, da kompostbunken skal skilles ad. På den måde sikres det, at der ikke gemmer sig brandlommer i bunken.

Midtjyllands Avis følger op på sagen.