
SIF tager afsked med tre spillere: En enkelt er stadig i spil
Sportchef Jesper Stüker holder døren på klem for en ny aftale med midtbanespiller
Udgivet:26. maj 2023, 14.30
Læsetid:1 minut
Lasse Vigen (t.v.) har kontraktudløb efter denne sæson, og der er endnu ikke taget stilling til, om han fortsætter i SIF. Foto: Morten Kjær/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
FODBOLD Mandag eftermiddag spiller Silkeborg IF sæsonens sidste hjemmekamp, når FC Midtjylland gæster Jysk Park, og vanen tro tages der afsked med de spillere, der forlader klubben.
Længe har det stået klart, at aftalerne med Gustav Dahl og Oscar Hedvall ville udløbe, og nu er det også endegyldigt, at lejesvenden Lukas Klitten forlader SIF.
Det sidste spørgsmåltegn er 28-årige Lasse Vigen, der har kontraktudløb efter denne sæson. Hans skæbne kendes først, når der sættes punktum for sæsonen med en udekamp mod AaB lørdag 3. juni.
- Vi får det clearet, når vi er færdige med den sidste kamp. Vi sætter os ned og finder ud af, hvor vi er henne i forhold til hinanden. Det har hele tiden været aftalen. Jeg tænker, den fortsat er åben, siger sportschef Jesper Stüker.
Læs mere i lørdagens udgave af Midtjyllands Avis og her på nettet, hvor sportschefen også kaster lys over situationen med Frederik Carstensen og Oscar Fuglsang, der er udlejet til henholdsvis FC Fredericia og Nykøbing FC.
Indlæser debat