Det er jo fællesskabet, vi i bund og grund alle sammen søger: Hvorfor skulle mennesker ellers gå på værtshus?

I "Bar" stiller Kristian Ditlev Jensen sig nøgen og fordrukken frem i romanform. Med små kapitler, der alle syder og bobler af alkohol, fortælles historien om et hverdagsforbrug, som bliver drukket helt ud på overdrevet. For det er svært at lade være med at drikke. Især fordi omgivelserne rynker på næsen af en alkoholfri type ved festlige lejligheder

Udgivet:07. oktober 2021, 13.44

Læsetid:9 minutter

- I 10 år har jeg kun smagt alkohol, hvis det er en del af en madret, eller hvis jeg har dyppet oblaten i altervinen. "Bar" er min bearbejdning af, hvad der skete, og hvad der kunne være sket, hvis jeg havde valgt en anden vej i mit liv, siger Kristian Ditlev Jensen om sin nye roman. Foto: Simone Lilmoes

2 år siden

Der er noget hudløst og alligevel fiktivt over Kristian Ditlev Jensens nye roman. I "Bar" udleverer han en imaginær person, så det hviner i fadølsglassene på de beværtninger, den alkoholiserede mand danser ind og ud af.

Hovedpersonen hedder Kristian Ditlev Jensen, og han har smag for livet. I korte kapitler udrulles tilværelsens væske- og blandingsforhold. Som barn ser han sin far ligge på gulvet efter en håndfuld Rød Tuborg. Som voksen bliver han forfatter og drikker sig til inspiration, søger over i journalistikken for at rejse ud og smage eksotiske vine - og falde om i whiskybranderter - inden han reelt går til i druk. Det meste i bogen er selvoplevet, men alligevel er det fiktion.

- Noget i "Bar" er minder, selvom det virker som fiktion, og så er der steder, hvor det virker som fiktion, selvom det er minder, siger Kristian Ditlev Jensen, der har været alkoholfri i 10 år og i dag er præst i Skagen:

- I romanen går der først rendyrket fiktion i den, da en terapeut stiller Kristian over for et valg. Vil han fortsætte med at drikke og gå i hundene, eller vil han samle sig selv op og blive afsprittet. Jeg valgte det sidste. I 10 år har jeg kun smagt alkohol, hvis det er en del af en madret, eller hvis jeg har dyppet oblaten i altervinen. "Bar" er min bearbejdning af, hvad der skete, og hvad der kunne være sket, hvis jeg havde valgt en anden vej i mit liv.

Berusende fiktion

Den i dag 50-årige forfatter har været en litterær stemme siden gennembruddet i 2001. Med "Det bliver sagt" skrev han sig ind på sin egen barndom, hvor han blev misbrugt seksuelt. I 2004 kom så den første roman. "Livret" modtog Bog-Forums Debutantpris. Den handlede om en madanmelder, der forsøger at komme igennem livet efter sin kones selvmord. Psykologisk sammenbrud midt i gourmetretterne. Her godt halvandet årti senere ser Kristian Ditlev Jensen "Bar" som en opfølger til debuten.

Læs også

- Ligesom "Livret" handler "Bar" også om sanselighed og smag. Denne gang er det så bare drikkevarerne, der er i fokus. "Bar" er en slags sorgproces, hvor jeg tager afsked med alt det, jeg engang smagte virkelig meget, men som jeg ikke kan smage længere. Min nye roman handler om den våde gastronomi, men sanseligheden og psykologien er stadig det bærende. Min idé var at beskrive noget, der var berusende, og hvor drøm, beruselse og fiktion blev blandet sammen til en cocktail, siger han og smiler i det store fuldskæg:

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Hvis man skal forstå, hvad alkoholisme er, må man forstå, at alkoholikere ikke er bevidste om, at de er på vej ud i et massivt misbrug, før de pludselig er ved at drukne i det, siger Kristian Ditlev Jensen. Foto: Simone Lilmoes

- Teksterne i "Bar" er på sin vis et genbesøg hos alle de typer af drikkevarer, jeg har smagt. Der er virkelig mange væsker, jeg ikke nyder længere. Jeg overvejede at lade være med at bruge mit eget navn i romanen, men det ville være lidt af en saftevandsløsning bare at kalde ham "Kristian" eller sådan noget. Det ville være fortyndet, og hvis man skal forstå, hvad alkoholisme er, må man forstå, at alkoholikere ikke er bevidste om, at de er på vej ud i et massivt misbrug, før de pludselig er ved at drukne i det. Mens du synker til bunds, ser du pludselig tilbage og opdager, hvor det gik galt ... for fem år siden.

Svær accept

Hvert eneste kapitel i "Bar" har en væske som overskrift. Alt fra barndommens "Fun"-drik, over de dyreste vine til Sloe Gin. Romanen kan læses som en lang druktur, der aldrig vil stoppe, men nærmere skvulper over igen og igen. Indtil det er for sent. Men "Bar" kan også anskues som en anti-selvhjælpsbog. Hvor man til en begyndelse næsten får lyst til at knappe en bajer op under læsningen om den spirende forfatter, der drøner ind og ud af nattelivet, bliver det vandvognen, som tøffer igennem tankerne, da derouten sætter ind.

Læs også

- Bogen er ikke moralsk tænkt, men man må da gerne tænke over dens tematikker. I Danmark har vi svært ved at acceptere, når folk ikke drikker. Det har jeg kunnet mærke. Hvis man tager danskvand med til en privatfest, er det ikke fordi, folk flokkes om én for at udbringe en skål, siger Kristian Ditlev Jensen:

- Jeg tror, det med fællesskab og druk er en vikingeting, som ligger dybt indlejret i os danskere. 50 procent af eksempelvis den tyske, spanske og portugisiske befolkning rører ikke alkohol, og i USA kan man nøjes med en cola light, hvis man bliver budt på en drink. Sådan er det ikke hertillands. Her drikker vi kollektivt. Ordet "skål" kommer af, at man i gamle dage havde spritten gemt i køkkenet, og sent på aftenen bad man så kogekonen om at bringe en stor skål med snaps ind. Den gik bordet rundt. Hvis man ikke drak, var man en skruebrækker. Man var ikke en del af fællesskabet. Vi opdrages til at drikke.

Alkoholisk anfald

Man hører ofte om, at vi danskere har en Europarekord, der går gennem flere generationer, når det handler om alkoholindtag. Alkohol er en del af vores fælles forståelse. I kapitlet "London Pride" i "Bar" er Kristian Ditlev Jensen-figuren holdt op med at drikke for en kort bemærkning, men da han sidder i et fly, vender det hele imidlertid tilbage til ham. Gourmetrejserne til vinslottene, de dejligt mange fadøl og alkoholiske blandinger (om det så er finsprit med juice eller en Hemingway’sk Daiquirí). Det slår klik. Han bestiller øl og drinks og svæver nærmest i flyveren.

- Det er en konkret oplevelse, jeg har haft, da jeg selv var stoppet med at drikke. Det sagde også klik i mig, men i virkelighedens verden bestilte jeg en drink uden alkohol på flyveturen. Det virkede, fordi der var en lille drinksparaply i. Siden har jeg fundet ud af, at sådan et anfald varer i cirka 20 minutter, så man skal bare holde fast, siger Kristian Ditlev Jensen, der selv gik i terapi og blev stillet over for valget om at drikke sig ihjel eller stoppe med at hælde sprut i svælget:

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Jeg er overbevist om, at det spirituelle kan erstatte spiritussen. Jeg valgte ikke religionen til som en slags erstatning, men jeg har naturligvis fyldt mit liv med noget andet. Man skal være ædruelig for at være religiøs, for det er svære filosofiske samtaler, man skal have, siger Kristian Ditlev Jensen. Foto: Simone Lilmoes

- De første måneder, jeg ikke drak, vågnede jeg næsten hver morgen og troede, at jeg havde været på druk. At jeg havde dummet mig. Jeg svedte helt vildt og var skuffet, men efter et halvt minut ude af drømmeland gik det op for mig, at det ikke passede. Jeg var ædru. Jeg tror, det var fordi, der var noget, som trak i mig. At drikke er jo også en oplevelse. Beruselsen er at være en anden version af sig selv, og der ligger en sanselighed i smagen. Nu har jeg ikke drukket i et helt årti, og jeg tænker ikke på alkohol til daglig. Alkohol er ikke længere en del af min tilværelse. Jeg ved godt, hvad jeg fik ud af beruselsen, men jeg har nærmest glemt det.

Søger fællesskabet

Det siges, at det eneste, der kan erstatte alkoholens lise, er kærlighed eller religion. Læser man sig igennem "Bar", står det klart, at Kristian i romanen ikke har det let med den første del. Til gengæld bliver han teolog og sidenhen præst. Det samme er Kristian Ditlev Jensen altså blevet.

Læs også

- Jeg er overbevist om, at det spirituelle kan erstatte spiritussen. Jeg valgte ikke religionen til som en slags erstatning, men jeg har naturligvis fyldt mit liv med noget andet. Man skal være ædruelig for at være religiøs, for det er svære filosofiske samtaler, man skal have. Dog kan jeg godt fornemme, at hvis det virker at gå til AA-møder, hvor man oplever et menneskeligt fællesskab, kan det også hjælpe at gå i kirke. Her møder man andre og tager måske en kirkekaffe bagefter. For det er jo fællesskabet, vi i bund og grund alle sammen søger. Hvorfor skulle mennesker ellers gå på værtshus? siger han og slår en latter op, inden han forklarer, at hans alkoholforbrug fra teenageårene og frem til begyndelsen af hans fyrrere nu har aflejret sig i ham på en meget konkret måde, der aldrig forsvinder:

- Jeg har type 2-diabetes, og det kan jeg have fået af at drikke for meget, men lige i mit tilfælde var det på sin vis hjælpsomt at få konstateret. Det hjalp mig til at dosere mængder og væsker i en hel ekstraordinær grad. Når jeg sidder på en café, kan jeg bestille kaffe, te, danskvand og cola zero. Intet andet. Jeg kan godt mangle følelsen af at gå ind og vælge på alle hylder, og det er jo det, man står over for i en bar. Du kan sidde ved bardisken og se på al den smukke sprut, men jeg må nøjes med at forestille mig smagen i dag. Og det er jeg faktisk ganske godt tilfreds med.

Læs også

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen er født 1971 i Holbæk. Han har studeret litteraturvidenskab, kulturjournalistik og sprogvidenskab ved Københavns Universitet og blev i 1997 uddannet fra Forfatterskolen. Han har efterfølgende arbejdet som redaktør, litteraturanmelder, kommentator og journalist.

I 2001 fik han sit litterære gennembrud med selvbiografien "Det bliver sagt" om det misbrug, han var udsat for som barn. Bogen indbragte ham året efter Weekendavisens Litteraturpris.

I 2004 blev han tildelt Debutantprisen for romanen "Livret", og han har siden skrevet flere romaner, noveller, rejseberetninger og fagbøger.

Han stillede op til Folketinget i 2007 for partiet Ny Alliance, men blev ikke valgt ind.

Kristian Ditlev Jensen uddannede sig til i 2012 til præst, og han har i de senere år vekslet mellem præstegerningen, livstilsbøger og romaner.

"Bar" udkommer på Gyldendal 14. oktober.

Det sagde Kristian Ditlev Jensen også

Om alkohol

- Jeg kender en retsmediciner, der fortalte mig, at man på én enkelt Roskilde Festival kan udvikle en fedtlever, der minder om en gammel alkoholikers. Alligevel ser vi på alkohol som noget, der kan være godt for både blodomløb og psyke, men det kan altså også være det, der ødelægger alt og alle omkring dig.

Om barskabe

- Vi mennesker bygger et lager af alkohol op, for at vi ikke skal løbe tør. Der opstår nærmest en panisk følelse, hvis vi ikke har nok. Det er det samme, som når vi skal have nok slik til en lørdag aften. I dag er det normalt, at ethvert godt hjem har et barskab. Vi skal altid have sprut ved hånden. Til hverdag og fest.

Om mængder

- Jeg har forsøgt at forholde mig realistisk til de mængder af alkohol, min hovedperson i "Bar" indtager. Jeg udstiller ingen andre end hovedpersonen. "Bar" er historien om en mand, der ikke kan styre sig og som slet ikke opdager det, før det er for sent.