Foredrag i Klosterlund om Gullestrup gennem 4000 år

Udgivet:19. oktober 2018, 14.56

Læsetid:1 minut

Foredrag i Engesvang om udgravninger ved Gullestrup.

ENGESVANG Tirsdag d. 30. oktober er der på Klosterlund Museum mulighed for at høre mere om Museum Midtjyllands udgravninger ved Gullestrup som har budt på et væld af overraskende resultater.

Stedet byder nemlig på over 4000 års historie og dækker dermed over flere forskellige tidsperioder fra bondestenalder til middelalder. I forbindelse med

kirkens opførsel i 1990erne undersøgte arkæologerne en enkelgravshøj fra bondestenalderen hvilket trækker områdets historie helt tilbage til 2400 før vor tidsregning. Den aktuelle udgravning i sommeren 2018 har tilført yderligere

spændende fund, som rækker fra stenalder og op til middelalder i form af grave, huse, kulturlag og vejsystemer.

Hvis man gerne vil høre mere om arkæologernes arbejde, hvorfor alle veje går til Gullestrup og hvorfor skrumlende vogne, heste og mennesker færdedes lige præcis her, så kom med når udgravningslederen og museumsinspektør Ditte Skov gør forhistorien levende.