Vælg!

24. maj 2019, 12.44

Foto: Martin Ballund

VALGENE Skal vi nu igen se på alle de hoveder rundt omkring i lygtepælene, hører jeg mange mennesker sige netop i de her dage.

Tandpasta smilene. Fotoshop-manipulerede så ingen af kandidaterne ser ud til at være en dag over 30. Ingen opfindsomhed. Men dog - farverigt!

Men det må vi tage med. For valg til folketing, byråd, Europa-Parlament, det er for mig demokratiets festdage. For hvad er alternativet. Ville du hellere have diktatur. Uforståeligt. Men det er der jo nogen, der vil.

Brug din frihed. Din ytringsfrihed. Engager dig i demokratiet. Og stem. Det har du nemlig mulighed for I dette land.

Valgretsalderen er i dag 18 år. Jeg så gerne, at valgretsalderen blev sat ned til 16 år. Unge mennesker i den alder er stærkt engageret i deres liv. Hvordan bliver min fremtid? Kan jeg få den uddannelse, jeg gerne vil? Der er masser af spørgsmål. Men der er blot ingen mulighed for at øve indflydelse på det.

Da jeg var 18 år i 1958 var valgretsalderen 23 år. Og jeg så virkelig med længsel frem til den dag, det ville blive muligt for mig, at jeg kunne sætte mit første kryds. I 1961 blev valgretsalderen nedsat til 21 år. Og det var en stor dag, da jeg for første gang kunne deltage i kommunalvalget.

I min fars familie var man stærkt engageret i politik. Min farfar - Jens Peter Sørensen - var i 18 år socialdemokratisk medlem af sognerådet i Them. Og både min farfar og farmor var stærkt engageret i socialt hjælpearbejde.

Så der var ingen tvivl om, hvor mine forældre hørte til politisk. Men jeg gjorde oprør. Jeg har igennem mit liv stemt fra det yderste højre til det yderste venstre.

Her på mine gamle dage er jeg vendt tilbage til mine rødder.

Politikerlede. Nej. Det har jeg ikke. Det kan ind imellem se utrolig komisk ud, når man overværer folketingsdebatter. Kommunal politikeres debatter i avisen. Valgløfter der bliver brudt. Studehandler. Valgafteners politiske mord. Uh,ha,uh,ha. Ja. Men så stem dog på en anden kandidat, du har mere tillid til, næste gang der er valg. Det er demokratiets vilkår at forsøge at skabe kompromiser, hvis man ikke har flertal. Sådan er det.

For hvad er alternativet. Ville du hellere have diktatur?

Forkortet af redaktionen