Silkeborgs forvandling

16. april 2019, 12.29

Illustration: C.F. Møller

BYUDVIKLING Det gamle, centralt beliggende Søtorv var et »grimt« område med parkeringspladser, et indkøbscenter og en benzinstation. Kommunen besluttede derfor i år 2010 at ændre området. Der blev indkaldt til en workshop om, hvorledes området kunne skabe et sammenhæng mellem bymidten, havnen, Papirfabrikken og Alderslyst. Det skete efter en arkitektkonkurrence med plads til ideer fra borgerne.

Jeg deltog i den efterfølgende workshop, hvor projekterne blev diskuteret med kommunen og arkitekterne. Vinderprojektet blev fravalgt af en eller anden grund. Jeg havde forestillet mig Søtorvets forvandling til et rekreativt grønt parkområde i pagt med omgivelserne med lav bebyggelse. 8 stk. 5-8 etager høje punkthuse med 280 nye boliger med plads til op til 600 mennesker på et relativt lille område, er hvad projektet endte med at blive.

I MJA 10. april 2019 viser arkitektens illustration over »Fremtidens Silkeborg«, hvorledes Søtorvet udfyldes med en tæt bebyggelse af høje punkthuse. Godt nok med et grønt område foran ned mod Langsøen, hvor Christian 8.s Vej ikke er vist. Den projekterede hævede byhave med New York´er look, amfi-trapperne og promenaden langs Remstrup Å, kan man håbe på, bliver handicapvenligt og smukt med tiden.

Det nye Søtorv bliver måske et pænt og nyt byområde, men det er svært at forestille sig et naturskønt sammenhæng med havnen, Remstrup Å og bymidten. Det er derfor prisværdigt, at Silkeborg Kommune nu skal have en arkitekturpolitik, der giver kommunens byplanlæggere lidt flere muligheder, når der skal stilles krav til bygherrerne, så det »grønne« ikke bliver glemt i jagten på mest mulig profit.

Endvidere er der dannet en ny forening: »Skøn på Silkeborg«, der vil have mere balance mellem byggerierne, natur og mennesker og som kan give politikerne modspil.

Hans Krabbe fra MJA. skriver i en leder onsdag 10. april, at Silkeborg skal være en by for alle mennesker, der har vidt forskellige bevæggrunde til at engagere sig i debatten om de nye byggerier. Men alle er forankret i en fælles kærlighed til Silkeborg og dens udvikling. Søfronten og havnen er nye projekter borgerne kan få indflydelse på. Man kunne forestille sig en viadukt eller bro fra Søtorvet over / under Christian 8.s Vej til »Søfronten«, som måske er projekteret - og en landtange langs søbredden med forbindelse til søgrunden på hjørnet af Sølystvej. Et stort badeland og friluftbad - i stedet for et Jorn Museum - kunne blive smukt og anvendeligt, så man på denne måde kunne tiltrække børnefamilier og gøre bymidten mere attraktiv.

Det eksklusive 70 meter høje højhus »Papirtårnet« på 22 etager og 83 lejligheder - bygget med røde mursten og fuger - der kun optager et lille grundareal, er jeg positiv overfor, fordi det kunne blive et spændende og pænt vartegn for byen, som et smukt solitær træ i en have. Jeg har forståelse for at alle de nye projekter i byen skal være økonomisk bæredygtige. Men ved projekterne i »byens naturlige hjerte«, omkring havnen, Remstrup Å og Langsøen burde æstetik og borgernes velbefindende og rekreation være hovedformålet, når området skal ændres - og ikke økonomien.