Den regionale bane mellem Silkeborg og Aarhus er ikke helt begravet

Der er lavet forundersøgelser på en ny regionalbane fra Silkeborg til Aarhus, der vil nedsætte transporttiden til 23 minutter, men banen er ikke nævnt med ét ord i regeringens transportplan

26. marts 2019, 13.00

En ny regional bane fra Silkeborg til Aarhus, der skal skære 23 minutter af transporttiden (den røde linje), er ikke nævnt i regeringens og DFs trafikudspil, men oppositionen er ikke klar til at droppe planerne.

SILKEBORG Der er ikke blevet kastet mange godbidder i Silkeborgs retning i regeringens og DF's trafikudspil, der blev præsenteret for nylig.

Blandt andet er den regionale bane, som den tidligere regering havde store planer for, ikke nævnt med et ord. Der er lavet forundersøgelser, der viser, at det vil koste op mod tre milliarder kroner for en løsning med to spor, der sikrer, at man kan komme fra Silkeborg til Aarhus på 23 minutter. Det gør man blandt andet ved at bygge nye stationer i Åbyhøj, Brabrand, Framlev, Galten og Låsby og opgradere den eksisterende station i Svejbæk. Derved forkorter man vejen til Aarhus, når toget ikke skal ned omkring Ry og Skanderborg.

Trafikordfører for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen, afviser blankt, at der er et behov for sådan en regional bane.

- Det er der slet ikke brug for. Der er kommet en rigtig god motorvej, og vi går ind for, at man i stedet sætter højklasse, grønne busser ind på strækningen, siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt de ikke også kan benytte sig af busser fra Vejle til Billund, hvor der er skrevet en regional bane ind i oplægget, svarer han:

- Den bane var ikke på Venstres ønskeseddel. Der var ét parti, der vægtede det meget højt, og nogle gange må man indgå kompromisser.

Urealistisk...