Det er miljørigtigt at bevare

Udgivet:02. september 2020, 12.18

Læsetid:3 minutter

Foto: Martin Ballund

Af Ejgil Prinds På vegne af Bevaringsforeningen for Silkeborg kommune

BÆREDYGTIGHED Hvad har vores påklædning med bygninger at gøre. Egentlig ingenting, men taler vi bæredygtighed, er der en forbløffende lighed.

For nyligt var der i et TV-program en diskussion om bæredygtig påklædning. Konklusionen på diskussionen var, at selvfølgelig skal nyt tøj fremstilles på den mest bæredygtige måde, men den største bæredygtige effekt ligger hos brugeren selv. Konklusionen var faktisk følgende. Køb kun det tøj du har brug for, og som du ikke har i forvejen, sørg for at anvende dit tøj længst mulig, og hvis det går i stykker så få det lavet eller få en skrædder til at lave det.

Det er her ligheden mellem påklædning og bygninger bliver påfaldende. Også for bygninger gælder det, at nye huse selvfølgelig skal fremstilles bæredygtig. Men det mest bæredygtige byggeri er det, der holder længst og som løbende holdes ved lige.

Nybyggeriet står for 35% af Danmarks affaldsmængde og 11% af den samlede CO2-udledning, så skal vi forsøge at skabe et bæredygtigt samfund, er det absolut her der skal sætte ind. Nybyggeri er af gode grunde en nødvendighed, men vi skal, som ved køb af et stykke beklædning, nøje overveje om vi har brug for nyt byggeri, og samtidig vurdere om den eksisterende bygningsmasse kan anvendes som den er.

Køber vi nyt tøj, er der som regel en forretningsdrivende, der prøver at overbevise os om, at vi absolut har brug for netop det tøj. På samme måde vil der altid være en bygherre, der vil overbevise vores beslutningstagere om, at netop hans byggeri er nødvendig for byens fremtidige vækst. For at få et bæredygtigt samfund kræver begge nævnte eksempler, at vi som forbrugere, og også som beslutningstagere, ikke lader os forblinde af smarte salgstaler og truende »hvis ikke vi gør sådan« argumenter.

I Silkeborg har man historisk set ofte nedrevet små huse for igen at bygge større, men husene fra dengang var bygget i »rene« materialer som brændte sten, kalk og tømmer, hvor langt det meste blev genbrugt på pladsen. I dag ser vi trenden fortsætte, men intet bliver genbrugt på pladsen, og tonsvis af affald går til deponi, forbrænding eller til ny forarbejdning. Samtidig anvendes jordens sparsomme resurser til nyt byggeri.

Som eksempler kan nævnes, at i 70’erne blev hele Fredensgade-karréen og store dele af Søndergade nedrevet, for så i begyndelsen af 90’erne at bygge et torvecenter. Nu 30 år efter skal samme karré igen delvis nedrives, renoveres og nybygges. Også Godthåbsvej-karreen er et dårligt eksempel på nedrivning og nybyggeri over flere omgange, og i dag fortsætter nedrivninger på Christian 8.s Vej, Frederiksberggade og i Alderslyst. Intet af de nævnte byggerier virker specielt bæredygtige.

Det vil derfor være svært at forvente, at en ung teenager skal give afkald på køb af det smarte tøj, når det offentlige Danmark i den grad ser bort fra bæredygtighed i planlægning af byer og ved tilladelser til nedrivning og nybyggeri.

Ja, bæredygtighed er meget mere end affald og jordens resurser, men også CO2-udledning fra opvarmning af de ældre bygninger. Men inden vi enten river det gamle ned, eller energirenoverer huse til ukendelighed, skal vi huske, at de gamle huse er en forsvindende lille del af den samlede bygningsmasse. En ikke usandsynlig antagelse er også, at der muligvis om 30-40 år er i overflod af grøn energi, og så ville det være ærgerligt, at de gamle huse er forsvundet i energispareplaners navn. Derimod er problemerne med affald og jordens resurser ikke løst meget langt ude i fremtiden.

Bevaring er ikke for nutiden, men for fremtiden og man kan ikke genskabe tabt fortid.