Missionen til Månen: Den ultimative magtdemonstration

Det er et spørgsmål, om mennesket havde sat foden på månen for 50 år siden, hvis ikke verdens to supermagter havde ført kold krig mod hinanden, for selv om månelandingen blev solgt som et videnskabeligt og humanistisk projekt, handlede det om ideologi og magt

14. juli 2019, 15.00

Stars & Stripes blev plantet i Månens støv den 20. juli 1969, og tre år senere - samme år som den sidste af de seks månelandinger - indgik USA og Sovjetunionen den første atomnedrustningsaftale, og ingen nationer har siden haft bemandede missioner til vores nærmeste nabo i solsystemet. Foto: Neil Armstrong/EPA/Ritzau Scanpix

Det var ikke, fordi den kunne noget særligt, den 57,9 centimeter store og 83,6 kilo tunge kugle af en særlig aluminiumslegering - og alligevel formåede den at skabe panik i hele den vestlige verden, ikke mindst i USA.

Med sit radioudstyr udsendte Sputnik, verdens første kunstige satellit, som russerne sendte i kreds...