Ny teknologi i brug: Robot-kollega flytter ind hos fysioterapeuter

Med en ny, stor investering tager de lokale fysioterapeuter nu laserterapi i brug

16. februar 2021, 13.45

En ny kollega rykker nu ind til fysioterapeuterne i Hammel Idrætscenter.

HAMMEL Fysioterapeuterne i Hammel Idrætscenter har netop budt en ny og langtfra helt sædvanlig kollega velkommen på klinikken.

Det drejer sig om en robot, der kan udføre laserbehandling, og det store, innovative skridt i forretningen glæder klinikejer hos Favrskov Fysioterapi & Træning, Michael Bundgaard.

- Med robotlaseren har vi fået den allernyeste 3. generations højteknologiske medicinske laser, der findes på markedet, og den gør det muligt for os at hjælpe endnu flere patienter med smertetilstande i muskler og led for fremtiden, forklarer han.

Ifølge klinikejeren er robotten, som helt konkret er en »ASA MLS M6-laser«, en af de første af slagsen i Danmark. På klinikken vil den nye robot blive et ekstra værktøj i en vifte af øvrige behandlingstilbud til patienten.

Med robotlaseren har vi fået den allernyeste 3. generations højteknologiske medicinske laser, der findes på markedet

Michael Bundgaard, klinikejer

- Laserterapi er en effektiv smertebehandling, den virker anti-inflammatorisk og mindsker hævelser i det skadede område. Laserlyset styrker og accelerer kroppens egen naturlige reparations- og helingsprocesser. Behandlingen er helt smertefri og uden bivirkninger af enhver art, siger Michael Bundgaard.

Intentionen er, at patienten ved brug af laseren kan påbegynde den mere konventionelle fysioterapeutiske behandling og genoptræning tidligere end normalt, fordi laserlyset kan dæmpe smerterne hurtigt, lyder det fra klinikejeren.

På den måde er det intentionen, at den normale hverdag eller idrætsaktivitet hurtigere kan genoptages.

BEC