To biler stødte sammen i Tulstrup

Udgivet:03. august 2017, 09.58

Læsetid:Under 1 minut

TULSTRUP En 71-årig mand fra Ikast overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, og så stødte to biler onsdag formiddag sammen i krydset Ilskovvej/Bangsvej i Tulstrup.

En 58-årig mand fra Herning kørte ad Ilskovvej, da den 71-årige klokken 10.40 kørte fra Bangsvej ud på den større vej.

Bilisterne slap med knubs, men uheldet beskadigede bilerne, oplyser politiet i Silkeborg.