Skal børnene i Silkeborg betale prisen for borgmesterens hurtige løsninger?

10. juli 2021, 11.38

Foto: Jakob Stigsen Andersen

DAGINSTITUTION En utålmodig Steen Vindum har i marts 2021 besluttet, at der skal bygges en tredje daginstitution på Buskelundhøjen. Det er ikke fordi, at der mangler pasning til børnene, der bor i området tæt på Buskelundhøjen. Det er heller ikke fordi, der er en oplagt matrikel til formålet.

Den nye daginstitution skal have ind-/udkørsel hen over denne énsporede cykelsti. Det er ikke svært at forestille sig, hvor mange farlige situationer det kan give! Forældrene vil komme i bil til den nye daginstitution og mange vil aflevere lige omkring det tidspunkt, hvor skolebørnene cykler om morgenen

Annette Svendsen

Men det er tilsyneladende kommet bag på politikerne, at udstykning af grunde og opførelse af flere hundrede rækkehuse også betyder, at der skabes et øget behov for daginstitutioner og derfor bør sættes plads af til daginstitutioner i forbindelse med de mange udstykninger. Så derfor trak borgmesteren den letteste løsning op af hatten, som han lige kunne finde. Nemlig en gammel lokalplan fra 1997, der giver mulighed for at bygge en ny daginstitution på Buskelundhøjen, uden at der skal laves en høring.

Problemet med denne løsning er, at Buskelundhøjen forbinder Hvinningdal og Buskelundområdet for cyklister. Rigtig mange børn og unge cykler dagligt på den dobbeltsporede cykelsti ned gennem Buskelundhøjen for at komme i skole.

Den nye daginstitution skal have ind-/udkørsel hen over denne énsporede cykelsti. Det er ikke svært at forestille sig, hvor mange farlige situationer det kan give! Forældrene vil komme i bil til den nye daginstitution og mange vil aflevere lige omkring det tidspunkt, hvor skolebørnene cykler om morgenen.

Og det er ikke fordi Silkeborg Kommune ikke kender til denne problematik. De har faktisk lige måttet ændre tilkørslen til daginstitutionen »Bakkebo« på Buskelundvej, af præcis den årsag. Her var den uhensigtsmæssige tilkørsel til daginstitutionen skyld i, at mange små bløde trafikanter kom i klemme, da man forsøgte at lede trafikken til en daginstitution hen over børnenes cykelsti til skole. Pyha, hvor kunne man få ondt i maven, når man, som jeg, var vidne til de mange farlige situationer, der ofte udspillede sig om morgenen.

Så hvorfor begå den samme fejl to gange? Hvorfor ikke lære af tidligere erfaringer? Hvorfor skal skolebørnene og deres forældre betale prisen for borgmesterens evige trang til vækst?

Læs også
Forening protesterer mod ny daginstitution på Buskelundhøjen
Abonnement

Og sidst men ikke mindst, hvorfor forsøger borgmesteren og Silkeborg kommune ikke at lave løsninger, der tilgodeser alle børn i kommunen bedst muligt? På denne måde løser man kommunens mangelfulde planlægning med en løsning, som bringer andre børn i fare.

Læs også
Borgmesteren står fast på beslutning om ny daginstitution
Abonnement

Beslutningen om en tredje daginstitution på Buskelundhøjen på en uhensigtsmæssig matrikel virker som en hovsaløsning - og det er jo som bekendt sjældent de løsninger, man bliver glad for på den lange bane!

Indlæser debat...