Filmen, der sendte grinene i en ny retning

Da »Bridesmaids« for 10 år siden havde premiere, blev der grinet, men også rynket på næsen af den grovkornede kvindekomik, som gennemstrømmede filmen. I dag står den imidlertid som en ikonisk filmfortælling om, hvordan samfundet hænger sammen - og ikke mindst er »Bridesmaids« et af de bedste eksempler på, hvordan vores blik på kvinder har ændret sig i det seneste årti, forklarer eksperter

25. juli 2021, 11.20

Der findes et før og et efter »Bridesmaids«, når vi taler om blikket på kvinder i film. Foto: Ritzau Scanpix

Du kender sikkert begrebet »drengerøvsfilm«. Det er sådan noget med prutter, bajere og ord, der ikke klæder pænere avisartikler. Men hvad hedder det egentlig, når det er en gruppe kvinder, der ter sig tossede?

Når en flok brudepiger eksempelvis spiser mexicansk mad med store sjusser til, mens de taler om sex og trasker videre til en kjolebutik, hvor den kommende brud skal klædes i hvidt. Kun for at en stinkende madforgiftning kort efter skaber kamp om den noble butiks eneste toilet. Én brudepige må skide i håndvasken, en anden råbrækker sig i kummen, og en tredje knækker frokosten op i håret på hende, der nåede lokumsbrættet først. Og så er der bruden. Hun løber ud på vejen, inden hun giver op og tømmer sig i kjolen med det lange slør.

Ja, hvad kalder man egentlig sådan en komedie, når det ikke er mænd, men kvinder, der skejer ud? Man kunne måske kalde det »Bridesmaids«-genren. For den amerikanske film fra 2011 viste sig at sparke én af filmbranchens mange usynlige døre ind. Fortællingen om et hold brudepiger, der må gå så grueligt meget igennem, inden deres fællesveninde bliver gift, solgte millioner af biografbilletter verden over, og efterfølgende blev blandt andre Kristen Wiig, Melissa McCarthy og Maya Rudolph ikoner og indtog bunkevis af feterede komiske roller. Men hvorfor blev grotesk kvindelig humor pludselig comme il faut med »Bridesmaids«?

- Filmen gjorde op med forestillingen om, at det er mænd, der har patent på at være platte, siger manuskriptforfatter Sara Isabella Jønsson, som snart er aktuel med filmene »Hvor kragerne vender« og »Miss Osaka«. Hun pointerer, at der i mange år har ligget en undertrykkelse af det kvindelige potentiale i de store komediefilm:

- Kvinder er blevet brugt som romantisk »sidekick« igen og igen, når den har stået på sjove film. Med »Bridesmaids« blev yndigheden fjernet. Filmen viste, at kvinder også taler om sex og alle mulige andre ting, når de er sammen. Det var nok ret befriende for mange at opleve.

Et regulært paradigmeskifte

»Bridesmaids« har dannet skole. De fleste komikere med respekt for sig selv har nikket anerkendende til den. Dronningen af akavet underlivskomik i 2010’erne, amerikanske Amy Schumer, har ligefrem sagt, at hun aldrig ville have kunnet lave »Inside Amy Schumer«, »Trainwreck« og »I Feel Pretty«, hvis det ikke havde været for de brovtende kvinder, der befolker »Bridesmaids«. Men læser man sig tilbage til anmeldelserne ved filmens premiere, er der faktisk flere, som plæderer for, at det her er for grovkornet. Også selvom »Bridesmaids« landede i en tid, hvor »Tømmermænd«-trilogien gik sin sejrsgang verden over. En trilogi, man vist roligt kan sige overgår kvindefortællingen med længder, når det kommer til gakkede indslag og latrinære afstikkere.

- Sådan ville anmelderne nok ikke skrive i dag, og det, tænker jeg, er en pointe i sig selv. Efter »Bridesmaids« udkom, har tiden ændret sig, og filmen har kun skubbet på denne udvikling, siger Sara Isabella Jønsson, der mener, at »Bridesmaids« kan ses som det første store skvulp i en ny retning for måden, vi ser på kvinder i film:

- Man skal passe på med bastante udmeldinger, men det var nok et paradigmeskifte, vi så for 10 år siden inden for en genre, der hidtil havde været ekstremt domineret af mænd. At det er kvinder, der har de her markante roller, kvalificerer sådan set ikke noget. Det er bare - absurd nok - noget nyt på dette tidspunkt at se kvinder repræsenteret på den her måde. Det, »Bridesmaids« reelt gjorde, var at vise, at kvinder kan tale om absolut alt. Ser vi det med nutidens øjne, vil man sikkert grine af flere af tingene og mene, at vi har flyttet os videre fra, at alle kvinder eksempelvis hungrer efter at få en mand, men det er nu ikke det vigtige her. Det vigtige er, at »Bridesmaids« turde fortælle om kvinder på en ny måde.

Humor er normbrydende

Der er altså et før og et efter 2011, når vi taler kvinder i komedieuniverset. Et markant før og efter. For eksempel står »Broad City«, »Girls« og »Fleabag« som nogle af de mest populære tv-serier op gennem 2010’erne. Alle har de kvindelige hovedroller, der roder rundt i livet og kikser med at finde sig til rette i det. På filmfronten har tendensen været den samme. Uanset om det er spion-parodien »Spy«, den vilde veninde-tur »Girls Night Out« eller high school-perlen »Booksmart«, lukkes her op for kvindelige sider og samtaler, som var ret så uhørte i filmrullerne for 10 år siden.

- Humor er typisk normbrydende, og selvom der stadig er forestillinger om, at kvinder skal være pæne piger og ikke sige alt for frække ting, har det ændret sig til det bedre. Med »Bridesmaids« fik den mere grovkornede side af kvindelivet en stemme. Man blev glad indeni af at se filmen, og dermed var undertrykkelsen ophævet. Pludselig blev det i orden at tale om, at vi gerne ville videre fra forestillingen om »den pæne pige«.

At skabe sig tosset skulle ikke længere være et mandligt privilegium. »Bridesmaids«-tendensen har med årene slet og ret vist sig at have en mentalhygiejnisk funktion, siger Vibeke Pedersen, der er lektor emeritus i medier og køn på Københavns Universitet. Hun mener dog også, at der ligger andet end humor og simrer under filmen:

- Humoren er det, vi lægger mærke til, for man kan både le af og med kvinderne i »Bridesmaids«, men samtidig er handlingen en god beskrivelse og analyse af, hvad der foregår mellem mennesker. På sin vis er »Bridesmaids« socialrealisme med vanvittige indslag, hvor kvinder brækker sig og gør vilde ting.

- Det er kun godt. Kvinder og humor har altid været en prekær sammensætning, som mange ikke har turde røre ved. Det har ligesom været mændenes domæne at være morsomme, men det ændrede »Bridesmaids« elegant ved at lade kvinderne være lige så ekstreme som mændene.

Kikset, klodset, liderlig

Spørgsmålet er selvfølgelig så, om »Bridesmaids« for altid vil stå som en mindre revolution af komediegenren, eller om den vil blive set som bedaget, når fremtidens filmskabere tager over?

- Man vil formentlig altid kunne se den, for det er først og fremmest en hammergod film, der både er aktuel og skarp. Den foregår under finanskrisen, og klasseskellene og alt det usagte, der er imellem brudepigerne, når det handler om penge, er i sig selv et studie i gruppedynamikker. At historien om den tykke kvinde - der spilles af Melissa McCarthy - samtidig er virkelig fin og med mange facetter beviser kun, at filmen sagtens kan gå hen og blive en klassiker.

Her 10 år efter er den i hvert fald stadig drønaktuel, siger Vibeke Pedersen, mens manuskriptforfatter Sara Isabella Jønsson påpeger, at selvom »Bridesmaids« jo først og fremmest er hylende morsom, er det dens evne til at flytte grænser, som mest af alt står tilbage.

- »Bridesmaids« var med til at tillade, at kvinder også kan være ucharmerende på film.

I en større kontekst peger den på et strukturelt samfundsproblem, fordi mange piger i deres opvækst oplever anerkendelse for at være dygtige og ordentlige, mens drenge i højere grad bliver ansporet til at være modige og handlekraftige, siger hun og nævner, at vendinger som »pigestreger« eksempelvis ikke er indlejret i vores sprog og kultur:

Mænd og tossede fadæser

- Det lyder måske ikke af meget, men tankegangen har igen og igen afspejlet sig i de roller, man ser på film og i serier, hvor »boys will be boys«-mentaliteten har været dyrket i komediegenren med mænd som centrum for tossede fadæser. Det er i det perspektiv, man skal forstå betydningen af »Bridesmaids«.

Med den var kvinder ikke længere forvist til rollen som »love interest«. »Bridesmaids« er en film, der har skabt ringe i vandet, og mange af dem, der er med i den, har siden hen skubbet på udviklingen. Efter dens premiere er det blevet mere »naturligt«, at kvinder på film kan være kiksede, klodsede og liderlige. Ligesom kvinder ude i virkeligheden jo kan.

Fakta: »Bridesmaids«

Annie (Kristen Wiig) bliver udvalgt til at være sin barndomsveninde Lillians (Maya Rudolph) top-brudepige. Men Annie får kamp til stregen af Lillians nye veninde, Helen (Rose Byrne), der gerne vil arrangere både polterabend og bryllup. Konkurrencen udvikler sig ganske usundt, og rundt om de konkurrerende brudepiger vælter den ene aparte og underholdende type efter anden ind og ud af billedet.

Filmen er instrueret af Paul Feig, som siden indledte et samarbejde med Melissa McCarthy, der fik sit gennembrud som grovkornet sixpence-type i netop »Bridesmaids« - og som i de senere år er blevet anerkendt som ét af klodens sjoveste mennesker.

Vidste du ...

... at »Bridesmaids« blev Oscar-nomineret i 2012? Kristen Wiig og Annie Mumolo var nomineret for bedste manuskript, mens Melissa McCarthy var nomineret for bedste kvindelige birolle.

... at selvom det var Kristen Wiig, der løb med store dele af opmærksomheden, fordi hun både skrev filmen og indtog hovedrollen, er hendes medforfatter faktisk også med i »Bridesmaids«? Annie Mumolo spiller nervøs passager på det fly, som brudepigerne i filmen stiger om bord på.

... at »Bridesmaids« indtjente 288 millioner dollars på verdensplan? Det svarer til 1,8 milliarder danske kroner og er mere end ganske pænt for en komedie.

Kristen Wiig anses i dag for at være én af de største komiske begavelser i amerikansk film. Hun skrev og spillede selv hovedrollen i "Bridesmaids", som blev et kæmpehit i biografer verden over. Foto: Universal Pictures/Album/Ritzau Scanpix
"Bridesmaids" fylder 10 år. Komedien ændrede vores syn på, hvad kvinder kunne tillade sig i filmrullerne. Foto: Universal Pictures/Album/Ritzau Scanpix

Indlæser debat...