Karups Skole på Åvej rundede 150 år

Det var ikke lutter lagkage at være barn i gamle dage. I forbindelse med Karup Skoles 150 års jubilæum blev historien ridset op af arkivleder Claus Christiansen

Udgivet:10. januar 2022, 19.59

Læsetid:7 minutter

Arkivleder Claus Christiansen foran det nænsomt restaurerede og velholdte hus, der er byens ældste, hvilket gavlens tal »1871«, inde under den fine gavldekoration afslører. Foto: Morten Hallstrøm

Af Morten Hallstrøm

JUBILÆUM For 150 år siden blev Karup Skole indviet i Karup.

Og forleden stod Karup Egnsarkiv sammen med stedets nuværende ejere og Karup Skole for en lille højtidelighed foran »den gamle skole« på Åvej 6, hvor arkivleder Claus Christiansen fortalte historien om byens ældste bygning.

- Set i historisk perspektiv er 150 år jo ikke det helt store, men for et lille bysamfund som Karup er det i høj grad spektakulært, når en bygning fylder 150 år, fortalte han.

Der var lige en tid før skolen i Karup blev til noget. Claus Christiansen ridsede historien op:

Den første lov om skoler på landet kom i 1739 og pålagde godsejerne at sørge for skolelokaler.

Karup Sogn var dengang anneks til Thorning og meget fattigt, og det hørte under godsejeren Steen Jørgensen til Avnsbjerg.

I stedet for at bygge en skole udstedte han en fundats (lov) den 20. juli 1745, hvorefter sognet fik en »omløbende skoleholder på grund af sognets ringhed og beboernes adspredelse«, som der står i loven. Derfor blev børnene i Karup og Vallerbæk undervist af en skoleholder, som underviste rundt om gårdene de næste mange år.

Bortset fra kirken så Karup i 1745 slet ikke ud som i dag. Egnen var dækket af lyng, og der var ikke hverken træer eller buske. De meget få og fattige gårde og huse var lave og lerklinede og tækkede med lyng.

Fæstebønder

Bønderne var fæstebønder under Avnsbjerg og skulle udføre hovarbejde for godsejeren, som straffede dem for selv mindre forseelser.

Både børn og voksne var underernærede, og hygiejnen og sundhedstilstanden var meget dårlig. Ude på heden strejfede ulveflokke om, og her holdt kæltringe og tatere også til.

Børnene skulle arbejde, helt fra de var små, og nu skulle de også lære salmevers og katekismus udenad, men megen lærdom blev det nu ikke til. De skulle tidligt op om morgenen og arbejde, inden de skulle i skole klokken syv, så de sad tit og sov i stedet for at høre efter - og fik så klø af skoleholderen.

Den skoleholder, som var ansat længst, var Mikkel Nielsen. Han blev ansat som skoleholder i 1777 - og som degn i 1791. I 1788 var stavnsbåndet blevet ophævet, og i 1800 købte han en fæstegård af ejeren af Avnsbjerg.

Det var den senere Engholm, som lå neden for kirken. Her underviste han sandsynligvis eleverne.

I 1814 kom en ny skolelov. Herefter skulle alle børn gå i skole, fra de var seks år og indtil konfirmationen.

Børnene lærte at skrive i en kasse med sand og fik først langt senere grifler og tavler, og de skulle gå i skole hver anden dag, så de også kunne arbejde hjemme eller i en plads. Mikkel var skoleholder i 54 år og fik som den første skoleholder i Karup bevilget en pension.

Bygget en skole

1833 blev der bygget en skole i Karup med en lille bolig til skoleholderen, så han ikke længere var omløbende. Han skulle stadig undervise børnene i Vallerbæk, hvor der også blev bygget en lille skole, men uden lærerbolig.

Begge skoler var i bindingsværk med lerklinede vægge, der blev kalket både ude og inde, og gulvene var af stampet ler. Skolen i Karup bestod af fire fag bolig til læreren, to fag skolestue og nogle år senere også to fag udhus.

Skolen lå, hvor sidebygningen til Åvej 6, ligger i dag.

Til skolen hørte en stor, ufrugtbar og langt fra liggende jordlod på ca. 17 tdr. land, som skoleholderen kæmpede med at skaffe sig et supplerende udbytte af.

Året efter blev for første gang en eksamineret lærer ansat. Herefter fulgte flere lærere, som man ikke ved ret meget om, indtil Jens Christensen Søndberg blev ansat som vinterlærer i december 1863. Han var godt nok ikke læreruddannet, men meget dygtig til at tegne og til at skrive vers, og han blev kendt viden om for sine grav- og bryllupsvers, som han indrammede med smukt tegnede blomster og blade.

Forleden blev der holdt en lille højtidelighed med få mennesker foran den gamle skole på Åvej. Foto: Morten Hallstrøm

Skolen fra 1833 blev repareret flere gange og blev efterhånden også for lille, så i 1871 blev det nødvendigt at bygge en ny skole.

Den nybyggede skole var en del større end den gamle og opført i røde mursten og med stråtag.

Fæhuset (udhuset) ved den gamle skole blev revet ned, da den nye skole blev bygget, men selve den gamle skole blev først nedrevet senere, så det var nemt at flytte fra den gamle skole til den nye, som ikke var helt færdig ved indvielsen. Stillingen som lærer blev opslået 1. januar 1872, men Søndberg, der i december 1871 var konstitueret i stillingen, fortsatte alligevel, sandsynligvis fordi der ikke har været andre ansøgere.

Han blev dog alligevel først fastansat 1. januar 1878.

4. januar 1872 oprandt så indvielsesdagen. Som det står skrevet i kirkebogen for døbte piger 1872 startede dagen med, at skolen blev indviet, hvorefter lærer Søndberg med familie og formentlig alle gæsterne gik op ad bakken til kirken, hvor han fik døbt sin bare fire dage gamle datter, Marianne - på den måde blev slået to fluer med et smæk, når nu alle alligevel var samlet.

I 1893 blev Søndberg pensioneret, og stillingen blev opslået med krav om at forrette tre dages undervisning om ugen i hver af Karup og Vallerbæk skoler.

I 1899 blev der vedtaget en ny lov om skoler, så der i skolerne på landet skulle undervise ugentligt i 18 timer 41 uger om året. Desuden blev klassekvotienten sat ned til 37, og nu skulle der undervises i historie, geografi, sang og gymnastik for drenge.

I 1902, blev Jakob Peter Wammen ansat som skoleholder.

Skole i Vallersbæk

I 1904 blev der bygget en ny skole i Vallerbæk, og samtidigt oprettet et eget lærerembede.

Det betød, at Wammen herefter kun skulle undervise i Karup. På dette tidspunkt steg elevtallet kraftigt, fordi mange var begyndt at flytte til byen efter vedtagelsen af anlæg af en jernbane mellem Herning og Viborg.

Den blev indviet i 1906, så nu var Karup en stationsby, og samme år blev Karup en selvstændig kommune efter i mange år at have hørt sammen med Frederiks.

Før i tiden havde sognerådet fået repareret de slidte skolebøger, men det var nu fortid. Nu blev der anskaffet nye bøger, og i 1907 blev det sågar vedtaget, at lærerne nu skulle have lønnen udbetalt i penge i stedet for overvejende naturalier.

I skolestuen sad børnene ved pulte med drenge og piger hver for sig, og som det altid havde været skik, foregik undervisningen stadig med udenadslæren og overhøring og med de dygtigste elever siddende forrest.

Men da skolen her bag mig efterhånden var blevet alt for lille på grund af det stærkt stigende elevtal, blev det besluttet, at bygge en ny og større skole.

Denne dobbeltskole som indviedes i 1908 lå på bakken i Sønderby lidt ude af Vallerbækvej – ikke langt fra hvor spejderhytten og anlægget »Lunden« ligger i dag og hermed slutter historien om Karup Skole her på Åvej.

Den gamle skole på Åvej blev fejret med et glas portvin og kransekage i garagen. Foto: Morten Hallstrøm

Skolen i Sønderby fungerede fra 1908 frem til 1955, hvor den nye store Centralskole blev indviet på Østergade 19.

Og her har Karup Skole så ligget lige siden.

Efter masser af ombygning, ændringer og sammenlægninger med bl.a. Vallerbæk, Høgild og Kølvrå skoler siden 1955, fremstår skolen i dag som helt »up-to-date«.

Udstillingen om den gamle skole i Karup vil kunne ses på biblioteket fra nu og frem til 18. februar, sammen med den ligeså interessante, men noget mindre udstilling på Karup Skole. Udstillingen på biblioteket vil være åben for adgang i bibliotekets åbningstid.